En blodprøve kan i fremtiden afløse afføringsprøven som det første led i tarmkræftscreeningen. Det er i hvert fald ambitionen bag et nyt EU-projekt, som forskere fra Randers deltager i.
Efter en COVID-19 infektion er risikoen for at få autoimmune sygdomme som type 1-diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme markant forhøjet. For flere af lidelserne er risikoen forøget op til tre gange.
Overlæge Bendt Nielsen kæmper for bedre diagnosekriterier og behandlingsmuligheder for ME-patienter i Danmark. Han er selv ramt af lidelsen i svær grad og er sengeliggende 23 timer i døgnet.
Det er irrationelt, at Medicinrådet skal bruge tid og ressourcer på at gennemgå nøjagtig de samme effekt- og sikkerhedsdata fra kliniske studier som det europæiske lægemiddelagentur EMA allerede har evalueret, mener flere danske onkologer. De så helst, at Medicinrådet blev nedlagt og erstattet af et tværeuropæisk forhandlingsorgan.
Kvinder med svangerskabsforgiftning er i øget risiko for at få et hjertetilfælde eller et stroke. Risikoen er markant forøget de første 10 år - men er fortsat til stede i op til 20 år efter fødslen.
Kvalitetsklyngerne har været meget tillidsbaserede i strukturen for at imødekomme praktiserende lægers selvstændighed. Det forandrer sig nu, men kontrollen skal stå mål med midlerne, vurderer to centrale sundhedsøkonomer.
Dansk forskning viser, at børn med astma har en øget risiko for at udvikle type 1-diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme. Der ser i et dansk studie ud til at være en sammenhæng mellem sygdommene, selvom tidligere hypoteser antog en negativ forbindelse mellem astma, type 1-diabetes, Crohns og colitis ulcerosa.
Ofte er der lav evidens bag Medicinrådets anbefalinger, viser et studie fra Syddansk Universitet. Det er et vilkår for vores arbejde, siger formand for Medicinrådet Steen Werner Hansen.
Der er store overlevelses- og progressionsfordele ved tillæg af immunterapi til standardkemoterapi for kvinder med livmoderkræft, viser nyt, stort studie med dansk deltagelse. Overlæge Mansoor Raza Mirza vurderer, at behandlingen kan kurere nogle patienter med livmoderkræft med spredning.
Store folkesygdomme får flere midler end sjældne sygdomme både samlet og per patient. Det bør vi diskutere, siger en af Danmarks førende eksperter inden for sjældne sygdomme. Han mener, at ressourcefordelingen er til fordel for kræft og hjertekarsygdomme på bekostning af mindre kendte, men ofte meget alvorlige sygdomme.
Multisygdom vil udgøre en stadig stigende udfordring i fremtidens sundhedsvæsen. En udfordring, som er større end nogen ventelisteproblematik, vurderer vigtige aktører på scleroseområdet.g
Begrænset viden gør det svært at involvere patienter med sjældne sygdomme i behandlingen, og forskningsmidlerne kommer langtfra af sig selv. Men det hjælper at skabe stærke patientforeninger og at råbe op, siger chefen for Center for Fælles Beslutningstagning på Sygehus Lillebælt. En patientformand beretter om en markant positiv udvikling gennem de senere år.
Da Lungeforeningen for nyligt præsenterede sin KOL-plan over for lungespecialister, politikere, repræsentanter for medicinalbranchen og andet godtfolk fulgte formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, Ulla Weinreich Møller, med. Hun er fortrinsvis tilfreds med det, hun hørte, på trods af, at formanden selv drømmer om en lidt hårdere linje.
De danske sundhedsmyndigheder giver nu adgang til T-celleterapi mod modermærkekræft, selvom behandlingen ikke er godkendt. T-celleterapi har i kliniske forsøgt gjort hidtil uhelbredeligt syge patienter kræftfrie, men forskerne kæmper med at få den akademisk udviklede behandling godkendt i et system, der er bygget op om medicinalindustrien.
Mangel på personale og senge i psykiatrien har øget andelen af vold og uro i psykiatrien. Det skaber et dårligt arbejdsmiljø og forstærker afvandringen af læger. Og problemerne bliver ikke mindre, ifølge Overlægeforeningen, som mener, tidspunktet er kritisk i forhold til at få realiseret den 10-årsplan for psykiatrien som for længst er vedtaget.
Mennesker med diabetes har langt fra den samme adgang til sensorbaseret glukosemåling i landets kommuner, viser en aktindsigt, som Diabetesforeningen har fået. I nogle kommuner får stort set alle diabetespatienter det vigtige udstyr, som anbefales af Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) – i andre kommuner får ingen.
Sammenlignet med baggrundsbefolkningen har brystkræftoverlevere en større risiko for at udvikle hæmatologisk kræft. Det gælder i særlig grad akut myeloid leukæmi (AML), og her kan forekomsten formentlig relateres til de brystkræftbehandlinger, kvinderne tidligere har fået.
