Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

ONKOLOGISK TIDSSKRIFT

Læger frygter for kræftpatienters liv efter hjemsendelse af kirurger

Kræftlæger fra Herlev Hospital advarer om, at hjemsendelsen af tre højtspecialiserede overlæger på Rigshospitalet kan få livstruende konsekvenser for patienter med kræft i bugspytkirtlen. De har nu sendt et bekymringsbrev til Rigshospitalets direktion.

MEDICINSK TIDSSKRIFT

Lungeforeningen vil have vacciner tilbage i almen praksis

Lungeforeningen kritiserer, at sårbare patienter ikke længere kan få sæsonvaccination hos egen læge. Foreningen efterlyser både lettere adgang til vaccination og et bredere gratis tilbud til patienter med kronisk lungesygdom.

PSYKIATRISK TIDSSKRIFT

Dansk studie: Patientgruppen med ADHD og autisme har ændret sig

Børn og unge, der blev identificeret med ADHD eller autisme i 2022, lignede i højere grad deres jævnaldrende end ti år tidligere. Et dansk registerstudie viser især mindre forskelle i familieøkonomi, forældres uddannelse og forhold omkring fødslen. Udviklingen fortæller ikke, at børnene havde mildere symptomer, understreger førsteforfatter Magnus Elias Tarp.

SUNDHEDSPOLITISK TIDSSKRIFT

Gyservalg blandt overlæger: Hjaltalin vinder med tre stemmer

Kun tre stemmer skilte Bjarne Hjaltalin og tidligere formand Lisbeth Lintz, da Overlægeforeningen i lørdags valgte ny formand. Hjaltalin vandt og forlader nu sin cheflægestilling. Han vil arbejde for større indflydelse til overlægerne og hurtigere hjælp, når aftaler brydes eller arbejdsmiljøet svigter.

ENDOKRINOLOGISK TIDSSKRIFT

Moderne medicin slår ikke gammel diabetesbehandling

SGLT2-hæmmere er ikke bedre end metformin til at behandle personer med tidlig type 2-diabetes, viser et svensk studie. Danske eksperter er ikke enige om, hvorvidt man skal holde fast i metformin.

PATIENTAKADEMIET

I de sidste uger af sit liv kæmper Nina med at forstå afslag på behandling

Da Nina Lebahns læge søgte om grønt lys til at behandle hende med kræftlægemidlet Elahere, fik de afslag på ansøgningen uden en dybere forklaring. Sagen rejser spørgsmål om de forklaringer, som patienter og læger får, når en ansøgning efter det syvende princip ender med et nej.

MEDICIN&EVIDENS

Kræftlæge i klemme mellem myndigheder: Nu ønsker forskere klare regler

På Herlev Hospital havde professor Inge Marie Svane en celleterapi, som kunne hjælpe svært syge patienter. Men i ni måneder kunne hun ikke komme i gang, fordi regionerne og Lægemiddelstyrelsen ventede på hinanden. Hendes erfaring illustrerer et større problem med Europas regler for hospitalsudviklet medicin, mener forskere.

DERMATOLOGISK TIDSSKRIFT

Danske forskere: Vægttabsmedicin bør tages i brug mod smertefuld hudlidelse

Selv om fase III-data fortsat mangler, er den samlede forskning nu så overbevisende, at det ville være uetisk at undlade at tilbyde patienter med hidrosadenitis suppurativa (HS) medicinsk vægttabsbehandling med GLP-1-RA’er, vurderer danske forskere bag tre nye forskningsartikler.

ENDOKRINOLOGISK TIDSSKRIFT

Dansk studie: Patienters blodsukker steg efter stop med Ozempic

Et nyt dansk studie viser, at langtidsblodsukkeret steg hos patienter med type 2-diabetes, der stoppede med Ozempic (semaglutid) i forbindelse med skærpede tilskudsregler. Diabetesforeningen er især rystet over, at 60 procent af patienterne i studiet efter alt at dømme pludselig har været underbehandlede.

ONKOLOGISK TIDSSKRIFT

Kvalitetsinstitut udfaser overlevelse som kvalitetsindikator i kræftdatabaser

Kræftpatienters overlevelse har i årevis været en central kvalitetsindikator i de kliniske kvalitetsdatabaser, men ikke længere. Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut vil nu i stedet prioritere andre kvalitetsindikatorer. Det er ærgerligt, mener den tidligere databaseformand, mens DMCG.dk bakker op om linjen.

SUNDHEDSPOLITISK TIDSSKRIFT

Forskere peger på stort mørketal for blodkræft

Langt flere danskere end hidtil antaget kan have en uopdaget kronisk blodkræftsygdom, vurderer forskere bag et nyt studie. De har fundet en genfejl i blodet hos personer, som endnu ikke havde fået stillet diagnosen. Selv når genfejlen fandtes i meget få blodceller, var den forbundet med øget risiko. Forskerne mener, at det ikke kan gå hurtigt nok med at få implementeret en genanalyse, som kan opspore meget tidlig blodkræft.