Kardiologer på Aarhus Universitetshospital afprøver en ny samarbejdsmodel med praktiserende læger. Målet er at klæde praksislægerne bedre på til at opspore patienter, som går uopdagede rundt med familiær hyperkolesterolæmi (FH). Ambitionen er desuden at efterleve sundhedsreformens intentioner om at styrke samarbejdet mellem primær og sekundær sektor.
Patientuddannelse skaber ro og øget livskvalitet hos patienter med atrieflimren, ligesom erfaringen viser færre akutte indlæggelser. Alligevel får kun hver femte nydiagnosticeret patient med atrieflimren i Danmark undervisning. Det kan få uoverskuelige konsekvenser, mener ledende overlæge Dorthe Svenstrup fra Hospitalsenhed Midt, hvor man har prioriteret patientuddannelse højt siden 2012.
Forskere tester nu brugen af sundhedsbusser og AI som redskab til at opspore sårbare borgere med risiko for stroke. Det er nemlig især de borgere, som ikke kommer rettidigt frem til lægen.
En engangsinfusion med in vivo CRISPR/Cas9-genterapi (CTX310) målrettet proteinet Angiopoietin-like protein 3 (ANGPTL3) viser reduktion af LDL-kolesterol på knap 50 procent samt en reduktion i triglycerider på 55 procent.
Når akutte hjertepatienter udskrives til opfølgning og rehabilitering på deres lokale sygehus eller i kommunen risikerer man at tabe de mindre ressourcestærke patienter, siger kardiologisk sygeplejerske Pernille Palm.
Flere danskere end tidligere får hjerteflimmer, og behandlingen er blevet markant bedre. Alligevel lever nogle patienter fortsat flere år kortere end andre efter diagnosen. En ny stor dansk registerundersøgelse viser, at social ulighed i overlevelse efter hjerteflimmer stort set er uændret gennem de seneste 20 år.
Flere end en tredjedel af alle patienter, som bliver ramt af iskæmisk hjertesygdom, oplever mentale udfordringer i efterforløbet. Det betyder ifølge en forsker, at mange af dem ikke har overskuddet til at deltage i hjerterehabilitering eller endda til at tage den medicin, som skal forebygge endnu et event. Derfor en opfordring til, at man i sektorovergangene sørger for at give stafetten ordentligt videre.
Præeklampsi under graviditeten øger risikoen for hjerte-kar-sygdom og stroke. Risikoen er til stede allerede i graviditetens ’fjerde trimester’ – de første tre måneder efter fødslen – men stiger med årene, og kvinderne lever med en betydelig øget risiko resten af livet.
Med et professorat i retsmedicinsk kardiologi bidrager Jacob Tfelt-Hansen til at kortlægge komplekse sammenhænge mellem miljø, gener og hjertesygdom og fastslå præcise årsager til pludselig og uventet hjertedød. Det unikke professorat har de seneste syv år banet vejen for et udvidet obduktionstilbud og sikret bedre rådgivning og behandling.
Stroke hos børn rammer drenge og piger forskelligt, viser nyt dansk studie. Ikke alene rammes drenge hyppigere end piger – forekomsten blandt drenge er også stigende, mens den er uændret for piger. Dødeligheden efter stroke er desuden betydelig.
Wegovy (semaglutid 2,4 mg) reducerer risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde eller død af enhver årsag med 47 procent hos voksne med overvægt eller svær overvægt uden diabetes, viser et nyt dansk registerstudie. Resultaterne føjer sig til en voksende mængde evidens, der til sammen underbygger, at semaglutid har betydelig hjerte-kar-beskyttende effekt, siger overlæge Michael Mæng.
Professorer, der står bag det omfattende studie DANCANVAS 2, møder kritik fra flere prominente sider for at overkonkludere deres forskning i pressemeddelelser.
Invitation til screening for hjerte-kar-sygdom reducerer ikke dødeligheden hos mænd i alderen 60 til 64 år, viser DANCAVAS 2-studiet. Det overrasker forskerne. Men især overrasker det dem, at der er højere forekomst af alvorlige blødninger hos de inviterede. Derfor mener de også, at magnyl bør anvendes med forsigtighed.
Kardiologer fra OUH foreslår på baggrund af et nyt studie at indføre screening for abdominale aortaaneurismer (AAA). Aneurismernes vækst kan bremses med statiner. Forslaget møder dog modstand fra professor John Brandt Brodersen, der mener at studiet udgør et spinkelt evidensgrundag for at indføre screening.
Personer, der bliver vaccineret mod helvedesild, har op til 23 procent lavere risiko for kardiovaskulære hændelser som stroke, hjertesvigt og koronar sygdom.
Stroke og hjertekar-sygdomme øger risikoen for den aldersrelaterede demens, viser et dansk studie, der har sammenkørt både observationelle og genetiske datasæt. Resultaterne understreger, at forebyggelse af hjertekar- og cerebrovaskulære sygdomme er essentielt for at forebygge demens, siger professor Ruth Frikke-Schmidt.
Et notifikationssystem til opsporing af den underdiagnosticerede sygdom familiær hyperkolesterolæmi (FH) er klar til at blive rullet ud hos de praktiserende læger i hele landet. Ifølge de første dataanalyser fra et igangværende ph.d.-studie ser potentialet særdeles lovende ud.
Levetiden for de patienter, som er diagnosticeret med familiær hyperkolesterolæmi (FH), ligner nu resten af befolkningens. Ekspert i FH, professor Børge Nordestgaard, kalder det fantastisk. En del af forklaringen er, at vi er blevet bedre til at holde folk i live, mener han, og mange af patienterne lever et liv med hjertesygdom.
Der er sket en gradvis normalisering af overvægt, og deraf udspringer en inerti hos kardiologerne, som i øvrigt har en frygt for at påføre patienten skyld og skam. Men de kan nu i deres håndtering af overvægt og hjerte-kar-sygdom læne sig op ad et nyt holdningspapir fra det europæiske kardiologiske selskab (ESC).
Praksis med blodtransfusioner skal muligvis ændres. Et internationalt studie tyder på, at patienter med svær, akut hjerneskade kan have gavn af blodtransfusioner ved en højere blodprocent end hidtil antaget. Resultaterne viser, at færre patienter dør eller får alvorlige handicap.
Et alkoholforbrug kan øge blodtrykket i en sådan grad, at det kan udløse et behov for blodtryksmedicin, viser dansk forskning under ledelse af professor Gorm Boje Jensen.
89 procent af alle transplanterede oplever personlighedsændringer efter operationen, og det gælder især hjertetransplanterede patienter, viser nyt studie. Det har dog en oplagt forklaring, vurderer kardiolog og forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason.
Andelen er personer med type 2-diabetes, der dør af hjerte-kar-sygdom, er næsten halveret gennem de sidste 20 år. Det betyder, at kræft i dag - ligesom for resten af befolkningen - er den hyppigste dødsårsag blandt personer med type 2-diabetes.
Man kan potentielt forbedre både livskvalitet og prognose for patienter med atrieflimren, hvis man screener dem for søvnapnø i eget hjem og sætter patienter med behov i CPAP-behandling, vurderer forskere bag nyt projekt.
Region Sjælland er i gang med et nyt projekt, hvor stroke-patienter skal kunne sættes i trombolyse-behandling, mens de stadig befinder sig i ambulancen. Det vil give bedre behandlingsmuligheder for patienterne i vores udkantsområder, siger professor Troels Wienecke.
Forebyggende behandling med betablokkere har været standard for patienter med blodprop i hjertet siden 1980'erne. Nu konkluderer ny undersøgelse, at behandlingen er uden effekt for de hjertepatienter, der har bevaret hjertepumpefunktionen.
SGLT-2-hæmmere ser ud til at halvere risikoen for vaskulær demens hos personer med både diabetes og atrieflimren. Behandlingen forebygger også andre former for demens.
Forskere forventer, at flere mennesker fremover vil falde om på grund af et stroke, som det der ramte den konservative formand Søren Pape Poulsen i sidste uge. Det skyldes ikke kun, at vi bliver ældre, men også fordi vi måske lever mere usundt.
SGLT-2-hæmmere ser ud til at halvere risikoen for vaskulær demens hos personer med både diabetes og atrieflimren. Behandlingen forebygger også andre former for demens.
En lavpraktisk løsning som at hjælpe med at bestille tid til en blodprøve, er bare ét af flere redskaber, lipidklinikkerne i Region Syddanmark gør brug af for at få opsporet flere slægtninge til patienter med familiær hyperkolesterolæmi (FH).
Siden november 2023 har man på Aarhus Universitetshospital som led i et forskningsprojekt indført en fordobling af trombolysevinduet fra 4,5 til 9 timer.
Mange patienter jonglerer med angst og depression efter alvorlig hjerte-kar-sygdom. Kun få af dem får tilbud om psykologisk støtte i forløbet. Vejen efter udskrivelse går gennem egen læge - men mange når ikke dertil. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er der indført kognitiv gruppeterapi som et fast tilbud i hjerterehabiliteringen.
DANNOAC-AF-studiet, som blev stillet i bero i 2017 på grund af uenighed om fortolkning af regler for kliniske forsøg, bliver nu genoplivet. Effekt og sikkerhed af fire stort set ligeværdige AK-behandlinger skal afdækkes på flere danske afdelinger med det formål at kunne behandle fremtidens patienter mere sikkert. Men patentudløb af præparaterne kan stikke en kæp i hjulet for at studiet når helt i mål.
Langvarig behandling med vægttabsmidlet Wegovy (semaglutid 2,4 mg) reducerer risikoen betydeligt for alvorlige hjerte-kar-tilfælde og hjerte-kar-relateret død hos personer med svær overvægt, som ikke har diabetes, men har kendt hjerte-kar-sygdom.
Målsætningen i Medicinrådets behandlingsvejledning er, at 70 procent af alle danske cancerpatienter med påvist venøs trombose skal påbegynde behandling med et DOAK-præparat fremfor lavmolekylær heparin-behandling.
Region Midtjylland overvejer at indføre et trombolyse-vindue på ni timer ved akut, iskæmisk stroke fremfor det i dag i Danmark gældende 4,5 timers vindue. Et nyt studie skal blandt andet undersøge, om det kan øge overlevelsen og have effekt på den efterfølgende livskvalitet hos patienterne.
Flere overlever hjertestop uden for hospitalet. Mange af dem er yngre patienter, som står midt i livet med børn og karriere. De oplever siden næsten alle kognitive udfordringer, men går typisk under radaren: De bliver ikke tilbudt hjælp i de eksisterende rehabiliteringstilbud og ofte efterspørger de den heller ikke selv.
Kvinder med akut, iskæmisk hjertesygdom diagnosticeres senere og har dårligere prognose og højere dødelighed end mænd. Dertil kommer, at kvinder oftere oplever komplikationer til den invasive behandling, ligesom effekten af den medicinske behandling er ringere hos kvinder end hos mænd.
Sundhedsreformens ambition er blandt andet at nedbringe antallet af strokes med ti procent inden 2030. I Danmark er vi allerede verdensmestre i at behandle stroke hurtigt og effektivt.
