Kvinder med akut, iskæmisk hjertesygdom diagnosticeres senere og har dårligere prognose og højere dødelighed end mænd. Dertil kommer, at kvinder oftere oplever komplikationer til den invasive behandling, ligesom effekten af den medicinske behandling er ringere hos kvinder end hos mænd.
Sundhedsreformens ambition er blandt andet at nedbringe antallet af strokes med ti procent inden 2030. I Danmark er vi allerede verdensmestre i at behandle stroke hurtigt og effektivt.
Børn, der er født for tidligt, har øget risiko for en særlig hjertesygdom, Persisterende ductus arteriosus (PDA). Men hos de fleste børn løser problemet med den åbne blodåre, som kendetegner fænomenet, sig selv, inden barnet fylder fem år.
En ny medicin mod en arvelig kolesterolpartikel er under udvikling og kan potentielt gavne hver femte person i verden ved blandt andet at forebygge angina pectoris, hjertesvigt, aorta-stenose og blodpropper i hjerne og hjerte. Studiet er nu i fase III og viser fortsat lovende effekt og få bivirkninger.
Patienterne har igen tillid til karkirurgien på Aarhus Universitetshospital. Kapaciteten er øget til visse behandlinger, så ventetiden lever op til standarden. Men det er fortsat nødvendigt at styrke karkirurgien på AUH. Arbejdsmiljøet skal forbedres, så man undgår at medarbejderne bryder sammen.
I takt med, at der kommer både flere nye, effektive behandlinger og ny viden om de forskellige kardiomyopatier til, bliver det i stigende grad vigtigt at foretage en grundig udredning og stille en helt præcis diagnose.
I et nyt internationalt forskningsprojekt vil forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH) udvikle en revolutionerende kunstig blodåre, der forhindres i at lukke til eller blive betændt. Problematikken er aktuel for alle kunstige blodårer, men især når de bruges til dialyse.
Med en stor millionbevilling fra Hjerteforeningen skal et flerårigt forskningsprojekt på Hospitalsenhed Midts hospitaler undersøge, om ny teknologi kan gøre patienter med atrieflimren mere trygge og bedre i stand til at håndtere sygdommen.
Ny forskning viser, at det at bryde vanen ser ud til at være lige så effektivt som at tage tre former for medicin til forebyggelse af hjerteanfald og stroke samtidigt hos personer, som tidligere har haft et hjerteanfald.
For patienter med en tidligere hjerneblødning og atrieflimren skal risikoen for tromboser og en ny blødning afvejes nøje inden genoptagelse af blodfortyndende behandling. Risikoen blev debatteret ved AAN, hvor internationale eksperter lagde op til en faglig diskussion af spørgsmålet.
Patienter med hjertesygdomme er ofte multisyge og i behandling med flere forskellige typer medicin. Men hvad betyder det for forekomsten af og prognosen ved hjertesygdom, at man samtidig er i behandling for andre sygdomme? Det belyser en ny dansk doktordisputats.
Engelske forskere kommer nu med en advarsel. Folk bør undgå at tage opløseligt paracetamol (brusetabletter), idet de indeholder salt. Et nyt studie viser nemlig, at der er en sammenhæng mellem opløseligt paracetamol og en markant øget risiko for hjerteanfald, stroke, hjertesvigt og død.
En ny meta-analyse med flere end fire millioner patienter viser, at mindre end ti procent af patienter i behandling med statiner reelt lider af bivirkninger forårsaget af behandlingen. Professor emeritus Mogens Lytken Larsen bifalder meta-analysens resultater, som han pointerer bekræfter og sætter fed streg under tidligere fund.
Kvinder, der ammer, har en mindre risiko for at udvikle hjertefejl, hjertestop, blodpropper eller at dø af kardiovaskulære sygdomme. Tidlig biologisk behandling af colitis ulcerosa give
Amerikanske kirurger har for første gang i verden haft held til at indoperere et hjerte fra et genmodificeret svin i et menneske. Det er et videnskabeligt gennembrud, der på sigt kan bane vejen for at hjælpe syge patienter, som har desperat brug for et organ.
At gå i seng mellem kl. 22.00 og 23.00 er forbundet med en lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom sammenlignet med, hvis man går i seng enten tidligere eller senere.
Patienter med systemisk lupus (SLE) og systemisk sklerodermi (SSc) har en højere risiko for hjertesygdom end ved andre kroniske inflammatoriske sygdomme, viser et nyt studie.
Kan en alvorlig, men overset fejl i Sundhedsplatformen have medført unødige komplikationer for en række bypass-opererede patienter? Og kan fejlen have kostet liv?
Et stigende antal patienter oplever trykken og ubehag i brystet efter endt behandling for hjertekrampe. Forskere arbejder nu på at kunne forudsige, hvem der vil opleve vedvarende symptomer for at kunne sætte dem i symptomlindrende behandling tidligere i forløbet.
Hjertemedicinen Entresto (sucabitril, valsartan) forbedrer patienters metaboliske sundhed. Spørgsmålet er hvordan. Ny dansk forskning finder, at hormonet glukagon kan være en del af forklaringen. Den viden kan i fremtiden føre til en endnu tættere kobling mellem metabolisme og hjertesygdom.
Når stamceller sprøjtes direkte ind i hjertet, kan de genopbygge den del af hjertet, der ikke får blod nok på grund af forkalkninger. Det kan afhjælpe patienternes symptomer og give dem øget livskvalitet.
Lægemiddelmyndigheder i mange lande arbejder lige nu på højtryk for at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem den suspenderede vaccine fra AstraZeneca og blodpropper.
Forskere på Odense Universitetshospital er i gang med at udvikle et computerprogram med en tilhørende app til beregning af risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdom.
Næsten ni ud af ti recepter, der indløses på danske apoteker, kommer fra praktiserende læger. Det gælder også recepter på hjerte-kar-medicin, som overvejende udskrives i almen praksis.
Hjertestop og pludselig, uventet død hos børn og unge kan i mange tilfælde ikke forklares. Men ny forskning peger på, at en hidtil ukendt og overset genetisk mutation kan være årsagen.
Et dansk studie viser, at lukning af auriklen har ligeså god effekt som blodfortyndende behandling. I forhold til blødninger og død ser indgrebet ud til at reducere risikoen betydeligt.
Færre indlæggelser, hurtigere behandling og færre udgifter har været gevinsterne, siden Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg for fem år siden indførte et forløb for patienter med mistanke om blodprop i benet.
Danmark er i internationalt perspektiv spydspids, når det handler om hurtig behandling af blodprop i hjernen - og derfor har danske forskere nu også fået en bevilling til at udvikle en blodprøve-baseret diagnostisk test, som kan anvendes allerede i ambulancen og sikre en endnu hurtigere behandling.
Graviditetskomplikationer som abort, præeklampsi, svangerskabsdiabetes og for tidlig fødsel er forbundet med en øget risiko for hjertesygdomme senere i livet.
Patienter med type 2-diabetes har dobbelt så stor risiko for at få et hjerteanfald eller dø af hjertesygdomme sammenlignet med mennesker uden diabetes. Men på grund af forebyggende medicin er der sket et dramatisk fald i risikoen.
Et nyt professorat skal være med til at sikre, at der kommer mere fokus på at screene, diagnosticere og behandle de patienter, som lider af svær hjertesvigt.
Nye internationale forskningsresultater viser, at atrieflimren i dag forkorter en patients liv med to år. Resultaterne viser også, at der er sket et fald i dødelighed i forhold til 1970’erne og 80'erne, hvor sygdommen forkortede livet med tre år.
Lægerne bør i højere grad have kræft i tankerne, når de modtager en patient med hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Det gælder især, hvis der er tale om yngre patienter og rygere. Ifølge ny dansk forskning har de patienter nemlig øget risiko for også at have en skjult kræftsygdom.
