Med 20 mio. kroner fra Lundbeckfonden skal danske og hollandske forskere afdække de tidlige faser af Parkinsons sygdom. Målet er at skabe grundlag for tidlig diagnostik og behandling.
Martin Hutchings, overlæge og leder af den hæmatologiske Fase I-enhed på Rigshospitalet er begejstret for den amerikanske lægemiddelmyndigheds godkendelse af det bispecifikke antistof epcoritamab til behandling af patienter med storcellet B- celle lymfom.
Færre kontakter om nyligt udskrevne patienter mellem kommunalt personale og almen praksis. Færre henvendelser fra borgere, der har smerter, åndenød eller feber kort tid efter, hospitalspersonalet har sendt dem hjem igen. Sådan opleves den positive effekt af 72 timers-behandlingsansvaret, der snart skal implementeres i hele landet.
Sundhedspersonalet bør i langt højere grad være opmærksomme på hypoxæmi og ikke hyperoxemi, når KOL-patienter bliver indlagt med akut forværring. Danske forskningsresultater viser, at et lavt indhold af ilt i blodet er farligere end hidtil antaget.
De seneste årtier er der sket markante fremskridt inden for behandlingen af ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft, der især rammer yngre personer, som ikke tidligere har røget. Udviklingen er så markant, at det, ifølge lungeonkolog Edyta Maria Urbanska, ikke er utænkeligt, at kræftformen fremadrettet vil blive betegnet som en kronisk sygdom.
Brugen af antipsykotika til børn og unge er steget støt de seneste 20 år i hele verden. Også herhjemme. Blandt andet fordi disse lægemidler ikke længere kun bruges til psykosetilstande, men også til flere andre lidelser.
På kun tyve år er forekomsten af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) fordoblet i Danmark, og der er ikke udsigt til, at udviklingen vender. Kombinationen af en kronisk sygdom med livslang behandling og monitorering, en voksende og aldrende patientpopulation og et bugnende arsenal af dyre lægemidler udgør et voldsomt pres på sundhedsvæsenet.
I både internationale og danske guidelines til risikostratificering af personer med type 2-diabetes arbejder man i dag med nogle ’grove parametre’ i forhold til hjerte-kar-sygdom. Danske forskere håber at kunne forfine parametrene ved hjælp af hjerte-CT-scanning og således tilbyde patienterne en mere individualiseret behandling.
Patienter med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) har øget risiko for at få lymfekræft, og risikoen har været stigende i udvalgte patientgrupper de senere år. Ny forskning peger på, at risikoen både kan være relateret til sygdommen og til den medicinske behandling af IBD.
En betydelig andel af danske børn og unge lever med øget risiko for at udvikle type 2-diabetes i voksenlivet, hvis en bedre forebyggelse ikke sætter en prop i udviklingen. Det viser en ny rapport, som i øvrigt også afslører markante geografiske og socioøkonomiske skævheder.
Faktureringen i almen praksis skal fremover gå fra detaljerede honorarer for specifikke ydelser som vaccination, øreskylning eller oplægning af spiral til at være fokuserede på den samlede betaling for den samfundsopgave, almen praksis skal løse.
Mange af patienterne, der var med i et projekt om en ny behandling til patienter med kroniske rygsmerter, havde faktisk opgivet at få hjælp. De havde forsøgt en masse, men uden resultat. Men mere end 80 procent oplevede en markant bedring i smerterne ved at være med i projektet.
Aarhus Universitet understøtter iværksætteri blandt sine forskere. På den baggrund er biotekselskabet Teitur Trophics på vej til at udvikle lægemidler mod Huntingtons, Parkinsons og frontotemporal demens.
Kammeradvokaten vurderer, at Aarhus Universitetshospital har begået en række bevidste fejl i kræftskandalen på mave- og tarmkirurgisk afdeling. Sagen har nu kostet hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægefaglig direktør Claus Thomsen jobbet. De to fyrede direktører får tilsammen mere end syv millioner med sig i fratrædelsesaftaler.
Hvordan optimerer man chancen for, at en døende patient kan tilbringe sin sidste tid i eget hjem? Forskere fra Københavns Universitet har samlet den tilgængelige viden om den rigtige palliative indsats.
Nordiske luftvejseksperter anbefaler, at det tværfaglige samarbejde mellem lungemedicinere, øre-, næse- og halslæger og rhinologer optimeres, når patienter med svær astma og moderat til svær kronisk rhinosinuitis med nasal polypose (CRSwNP) behandles.
