På kun tyve år er forekomsten af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) fordoblet i Danmark, og der er ikke udsigt til, at udviklingen vender. Kombinationen af en kronisk sygdom med livslang behandling og monitorering, en voksende og aldrende patientpopulation og et bugnende arsenal af dyre lægemidler udgør et voldsomt pres på sundhedsvæsenet.
I både internationale og danske guidelines til risikostratificering af personer med type 2-diabetes arbejder man i dag med nogle ’grove parametre’ i forhold til hjerte-kar-sygdom. Danske forskere håber at kunne forfine parametrene ved hjælp af hjerte-CT-scanning og således tilbyde patienterne en mere individualiseret behandling.
Patienter med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) har øget risiko for at få lymfekræft, og risikoen har været stigende i udvalgte patientgrupper de senere år. Ny forskning peger på, at risikoen både kan være relateret til sygdommen og til den medicinske behandling af IBD.
En betydelig andel af danske børn og unge lever med øget risiko for at udvikle type 2-diabetes i voksenlivet, hvis en bedre forebyggelse ikke sætter en prop i udviklingen. Det viser en ny rapport, som i øvrigt også afslører markante geografiske og socioøkonomiske skævheder.
Faktureringen i almen praksis skal fremover gå fra detaljerede honorarer for specifikke ydelser som vaccination, øreskylning eller oplægning af spiral til at være fokuserede på den samlede betaling for den samfundsopgave, almen praksis skal løse.
Mange af patienterne, der var med i et projekt om en ny behandling til patienter med kroniske rygsmerter, havde faktisk opgivet at få hjælp. De havde forsøgt en masse, men uden resultat. Men mere end 80 procent oplevede en markant bedring i smerterne ved at være med i projektet.
Aarhus Universitet understøtter iværksætteri blandt sine forskere. På den baggrund er biotekselskabet Teitur Trophics på vej til at udvikle lægemidler mod Huntingtons, Parkinsons og frontotemporal demens.
Kammeradvokaten vurderer, at Aarhus Universitetshospital har begået en række bevidste fejl i kræftskandalen på mave- og tarmkirurgisk afdeling. Sagen har nu kostet hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægefaglig direktør Claus Thomsen jobbet. De to fyrede direktører får tilsammen mere end syv millioner med sig i fratrædelsesaftaler.
Hvordan optimerer man chancen for, at en døende patient kan tilbringe sin sidste tid i eget hjem? Forskere fra Københavns Universitet har samlet den tilgængelige viden om den rigtige palliative indsats.
Nordiske luftvejseksperter anbefaler, at det tværfaglige samarbejde mellem lungemedicinere, øre-, næse- og halslæger og rhinologer optimeres, når patienter med svær astma og moderat til svær kronisk rhinosinuitis med nasal polypose (CRSwNP) behandles.
En blodprøve kan i fremtiden afløse afføringsprøven som det første led i tarmkræftscreeningen. Det er i hvert fald ambitionen bag et nyt EU-projekt, som forskere fra Randers deltager i.
Efter en COVID-19 infektion er risikoen for at få autoimmune sygdomme som type 1-diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme markant forhøjet. For flere af lidelserne er risikoen forøget op til tre gange.
Overlæge Bendt Nielsen kæmper for bedre diagnosekriterier og behandlingsmuligheder for ME-patienter i Danmark. Han er selv ramt af lidelsen i svær grad og er sengeliggende 23 timer i døgnet.
Det er irrationelt, at Medicinrådet skal bruge tid og ressourcer på at gennemgå nøjagtig de samme effekt- og sikkerhedsdata fra kliniske studier som det europæiske lægemiddelagentur EMA allerede har evalueret, mener flere danske onkologer. De så helst, at Medicinrådet blev nedlagt og erstattet af et tværeuropæisk forhandlingsorgan.
Kvinder med svangerskabsforgiftning er i øget risiko for at få et hjertetilfælde eller et stroke. Risikoen er markant forøget de første 10 år - men er fortsat til stede i op til 20 år efter fødslen.
