Forskning i biomarkører og udvikling af medicin målrettet færre patienter er forbundet med stigende økonomiske udgifter. Men er det medicinalvirksomhederne, staten – eller måske borgerne selv, der skal betale?
Den nye evaluering af Medicinrådet er lavet efter bogen, men også ud fra de kommissionsrammer, der er blevet stillet. Den fremhæver, at rådet fungerer efter hensigten, men at der er mulighed for vigtige forbedringer, siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.
Cirka 1.000 lungekræftpatienter om året kommer til at blive afskåret fra en behandling, som kunne give dem længere tid at leve i. Danske lungekræftlæger klager nu over afgørelsen.
Kan man via en biomarkør fra en blodprøve taget i ambulancen påbegynde diagnosticeringen, så den finder sted allerede i ambulancen? Det forsøger et forskningsprojekt fra Præhospitalet, Region Midtjylland at finde ud af.
Medicinrådet bruger for meget af deres tid på at vurdere ny medicin og har derfor ikke tid til at udarbejde behandlingsvejledninger. Det er på ingen måde i patienternes interesse, fastslår patienternes repræsentant i rådet, Leif Vestergaard Pedersen.
Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) har modtaget en bevilling på 10 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelse til at etablere et Kræftens Bekæmpelses Nationalt Forskningscenter for Lungekræft under forskningsledelse af professor dr.med. Ole Hilberg fra Syddansk Universitet og Vejle Sygehus.
Nanofysiker og molekylærbiolog, Fatima AlZahra’a Alatraktchi, er godt på vej til at revolutionere diagnosticering af sygdomsbakterier i vores kroppe, i kraft af at hun kan måle og oversætte, hvad bakterier siger, når de snakker med hinanden.
Et nyt stort studie viser, at både fosterets og moderens gener har betydning for fødselsvægt og senere risiko for svær overvægt og afledte sygdomme. Resultaterne er ifølge overlæge Jens-Christian Holm afgørende for forebyggelse og behandling af overvægt.
Medicinsk cannabis lader til at være både sikkert og gavnligt som understøttende behandling hos en bred palet af ældre patienter med neurologiske sygdomme, heriblandt patienter med multipel sclerose.
Mellem 10 og 15 procent af de 25.000 danskere, som hvert år får diagnosen hjernerystelse, bliver ikke raske indenfor de første par måneder, men har langvarige senfølger og symptomer i form af postcommotionelt syndrom, PCS.
I Danmark er knap 30 procent af patienterne med multipel sclerose ikke i behandling, viser et nyt studie, der har set på prævalensen af ubehandlede MS-patienter i Danmark versus USA.
Hvad sker der, hvis du er alene og besvimer på gaden, og dit sundhedskort kræver en firecifret kode for, at hjælperne kan åbne det på din mobiltelefon? Dét og meget andet undrer Anders Colding-Jørgensen sig over i forbindelse med, at regeringen vil digitalisere sygesikringsbeviset.
Kvinder med multipel sclerose skal ikke være alt for bekymrede for at få tilbagefald af deres sygdom i tiden efter, at de har født. Det viser resultaterne af et nyt stort, amerikansk kohortestudie, som skyder den hidtidige frygt for sygdomsforværring i.
Patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) dør oftere af en infektion, hvis de ikke er i behandling for deres kræft. Det fortalte overlæge ved Klink for Blodsygdomme på Rigshospitalet Carsten Utoft Niemann på et møde arrangeret af patientforeningen LyLe.
De personlige relationer er alfa og omega i det multidisciplinære samarbejde. Det er en af de konklusioner, som ledende onkolog på Sjællands Universitetshospital Mads Nordahl Svendsen tog med sig hjem fra Onkologisk Tidsskrifts debatmøde om MDT-samarbejdet omkring lungekræft, som han var ordstyrer på den 29. april.
Meget tyder på, at menneskers psykiske tilstand bliver dårligere, når de skal afklares til førtidspension. F.eks. viser finske og norske registerstudier, at det mentale helbred forværres i perioden op til afklaringen og forbedres igen bagefter.
