Danske patienter med multipel sclerose (MS) har ikke øget risiko for at udvikle kræftsygdomme. Det viser resultaterne fra et dansk registerstudie, hvis formål har været at estimere incidensen og risikoen for kræftsygdomme hos patienter med en registreret MS-diagnose.
Praktiserende læger efterlyser forgæves retten til at udelukke hjertesvigt ved hjælp af en hurtig blodprøve. Dette vil kunne sikre hurtig og effektiv diagnose og begrænse den lange ventetid på ekkokardiografi.
Under valgkampen blev det ikke talt så meget om psykiatrien, som de professionelle gerne havde set. Men det, der blev sagt, vil de nu gøre alt for at holde politikerne fast på.
Til glæde for patienter med dårlig hørelse og svimmelhed samler Region Hovedstaden til sommer næste år al specialiseret behandling i et nyt Center for Hørelse og Balance på Rigshospitalet.
De tre patientforeninger, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen og Patientforeningen Lungekræft er enige om, at tiden er moden til, at det danske sundhedsvæsen bør begynde at screene udvalgte grupper for lungekræft trods bekymringer for falsk positive.
Kendsgerningen er, at de mange former for antipsykotisk medicin virker meget forskelligt fra den ene patient til den anden. Forklaringen kan være, at den enkelte persons genetiske profil har en stor betydning for, hvilket antipsykotisk lægemiddel, der virker bedst.
Medicinrådets godkendelse af nye lægemidler handler ikke blot om den statistiske, kliniske merværdi – men også om andre parametre som for eksempel effekt på leveår, antal patienter og bivirkninger - når et nyt lægemiddel bliver godkendt.
Danskere med voldsom migræne risikerer at komme ud i et for stort forbrug af smertestillende medicin, som de køber i håndkøb på apoteket, fordi de ikke kan få lov til at få nok anfaldsmedicin hos deres praktiserende læge.
Genetiske tests, biomarkører og DNA-sekventering tegner i stigende grad billedet indenfor kræftbehandlingen. Men de mange nye muligheder for at diagnosticere og behandle mere målrettet skaber også nye udfordringer – blandt andet af etisk karakter.
En simpel blodprøve kan vise risiko for tilbagefald for patienter med fremskreden blærekræft samt behandlingseffekt af kemoterapi - og således give mulighed for at skræddersy behandling af blærekræft i forhold til den enkelte patient.
For mange kirurgiske indgreb mod smerter sker uden, at der ligger ordentlig videnskabelig dokumentation bag. Det mener én af verdens førende smerteforskere, professor Asbjørn Mohr Drewes fra Aalborg Universitetshospital.
Trods faglige anbefalinger og god evidens har mange danske læger ikke mulighed for at diagnosticere hjertesvigt med en blodprøve. Patienterne må i stedet stille op i køen til en ekkokardiografi.
Uanset om man er genetisk disponeret for overvægt, øger overvægt risikoen for at udvikle depression, viser et nyt studie, som professor Poul Videbech hilser velkommen, for der er brug for fokus på og forståelse af samspillet mellem de to meget stigmatiserende sygdomme.
Palliativ behandling bør styrkes, både som fagområde og i kræftbehandlingen, så palliation ikke kun findes i den sidste fase af kræftpatienters liv, mener professor Niels Kroman fra Kræftens Bekæmpelse.
Kun fem patienter i Danmark er i behandling med det nye forebyggende migrænepræparat Aimovig. Ifølge migræneekspert Jakob Møller Hansen skyldes det først og fremmest manglende tilgængelighed.
Et systematisk og velfungerende samarbejde mellem reumatologisk og radiologisk forskning og klinisk praksis sikrer Danmark en plads i front, når det handler om reumatologisk billeddiagnostik.
Klinisk professor, Morten Ladekarl, ser store fremtidsmuligheder i personlig medicin, men advarer om risiko for skævhed i tilgængelighed af molekylær cancerdiagnostik.
"Medicinrådets hidtidige argument holder ikke længere vand," mener Peter Meldgaard efter at en undersøgelse viser at visse lungekræftpatienter, som fik Keytruda i kombination med Alimta og platinbaseret kemoterapi i første linje, havde en signifikant lavere risiko for sygdomsforværring eller død.
