Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

ONKOLOGISK TIDSSKRIFT

Fald i solskoldninger betyder færre kræfttilfælde i fremtiden

Andelen af danskere, der bliver solskoldet, er støt faldet med cirka en procent per år i perioden 2007-2015. Et stabilt fald over tid har stor betydning for, hvor mange der med tiden udvikler hud- og modermærkekræft, viser et nyt studie.

SUNDHEDSPOLITISK TIDSSKRIFT

Læger skal påkalde sig nødret, hvis de vil redde visse patienter

3.000 patienter med hepatitis C kan i dag få adgang til en behandling, der i 95 procent af tilfældene kurerer sygdommen, hvis blot sundhedsministeren ville aftale med justitsministeren at give lægerne tilladelse til at kontakte patienter, som er registreret i en forskningsdatabase.

ONKOLOGISK TIDSSKRIFT

Rigshospitalet har fået sin første professor i patientinddragelse

Rigshospitalet har fået sin første professor i patientinddragelse, overlæge, dr.med. Helle Pappot, der 1. juli 2019 tiltrådte et klinisk professorat i klinisk onkologi med fokus på patientinddragelse og patientrapporterede oplysninger (PRO).

SUNDHEDSPOLITISK TIDSSKRIFT

Gynækolog: Det skal være nemmere at blive screenet for celleforandringer

Danmark har en kedelig nordisk rekord i antallet af tilfælde af livmoderhalskræft. Gynækolog Christine Felding mener, at kvinderne selv har et ansvar for at sørge for at møde op til de tilbudte screeninger – men også at politikerne bør gøre det nemmere at få foretaget prøverne – gerne ved at udskifte smear-testen hos lægen med en HPV-test, som man kan foretage derhjemme.

HÆMATOLOGISK TIDSSKRIFT

Bløderbørns livskvalitet påvirket af smerter, angst og depression

Smerter forbundet med blødning, ledsmerter, behandlingsrelaterede smerter og udfordringer og begrænsninger i både den fysiske og sociale udfoldelse har ofte indflydelse på den overordnede livskvalitet hos børn med hæmofili-A – uagtet om det er med eller uden inhibitor.

ONKOLOGISK TIDSSKRIFT

Kvinder med brystkræft har øget risiko for diabetes

Kvinder med brystkræft har 23 procent højere risiko for at udvikle diabetes i de første fem år efter diagnosen. Det viser en ny dansk undersøgelse, som blev præsenteret på årsmødet i American Diabetes Association (ADA).

SUNDHEDSPOLITISK TIDSSKRIFT

Endelig gode nyheder til patienter med den farligste kræftsygdom

På Pancreascancercenteret på Herlev Hospital er der glæde over, at ASCO 2019 bød på fremskridt i behandlingen af patienter med kræft i bugspytkirtlen (pancreascancer). Fremskridtet fordrer en ny standard, hvor patienter med pancreascancer screenes for BRCA-genet, siger overlæge Benny Vittrup.

MEDICINSK TIDSSKRIFT

Nyt EKG giver mere præcise diagnoser

På et almindeligt EKG kan det være svært at skelne mellem åreforsnævringer omkring hjertet og dyssynkroni i hjertets muskler. Men nu har forskere fra Aalborg Universitet videreudviklet på EKG’et og opfundet en metode, der kan give lægerne et meget mere præcist billede af hjertet.

MS TIDSSKRIFT

Dansk undersøgelse viser ingen øget kræftrisiko hos MS-patienter

Danske patienter med multipel sclerose (MS) har ikke øget risiko for at udvikle kræftsygdomme. Det viser resultaterne fra et dansk registerstudie, hvis formål har været at estimere incidensen og risikoen for kræftsygdomme hos patienter med en registreret MS-diagnose.

SUNDHEDSPOLITISK TIDSSKRIFT

Nyt center skal behandle høre- og balancetab ​

Til glæde for patienter med dårlig hørelse og svimmelhed samler Region Hovedstaden til sommer næste år al specialiseret behandling i et nyt Center for Hørelse og Balance på Rigshospitalet.

DIAGNOSTISK TIDSSKRIFT

Enige patientforeninger: Lungekræftscreeninger bør sættes i gang nu

De tre patientforeninger, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen og Patientforeningen Lungekræft er enige om, at tiden er moden til, at det danske sundhedsvæsen bør begynde at screene udvalgte grupper for lungekræft trods bekymringer for falsk positive.

MEDICINSK TIDSSKRIFT

På vej mod skræddersyet behandling af skizofreni

Kendsgerningen er, at de mange former for antipsykotisk medicin virker meget forskelligt fra den ene patient til den anden. Forklaringen kan være, at den enkelte persons genetiske profil har en stor betydning for, hvilket antipsykotisk lægemiddel, der virker bedst.