Diabetesforeningen er endnu engang sendt ud på stormfuld hav, efter den nyvalgte formand, professor Torsten Lauritzen, i begyndelsen af august trak sig på grund af helbredsproblemer. Derfor holdes nu et ekstraordinært møde, hvor Diabetesforeningens Hovedbestyrelse skal gennemgå mulighederne for at håndtere den nye situation.
Manglen på patologer tvinger de patologiske afdelinger til at tænke i nye arbejdsgange. Opgaveglidning fra patologer til bioanalytikere er én løsning: Gennem grundig mesterlære er bioanalytikerne i Hjørring nogle af dem, som er længst fremme i forhold til selvstændigt at varetage patologiske procedurer og arbejdsgange.
"Det vil uden tvivl være fascinerende at få lov til at behandle patienter med Luxturna, men hvis det betyder, at jeg som klinikchef skal kannibalisere på behandlingen af andre øjenpatienter, ønsker jeg ikke at tage Luxturna i brug," siger professor i kirurgisk oftalmologi, Morten la Cour, der er klinikchef på Rigshospitalets øjenafdeling i Glostrup.
Musik kan med fordel indgå i en ny måde at træne motorik for MS-patienter. Det foreslår belgiske forskere, efter at de i et mindre studie har observeret, at MS-patienter præsterer bedre, oplever mindre MS-træthed og er bedre motiveret, hvis de har musik i ørerne under gangtræning.
Der er ingen grund til at stoppe med statinbehandling, bare fordi folk bliver meget gamle. Tværtimod viser nye undersøgelser, at det har en stor positiv effekt også for de ældste at fortsætte med at tage statiner livet ud.
Den 28. august skal Medicinrådet dog for tredje gang på to år tage stilling til den omdiskuterede og ekstremt dyre medicin, Spinraza, mod spinal muskelatrofi. Muskelsvindfonden peger dog på, at metodehåndbogen til vurdering af medicinens effekt er utilstrækkelig: I stedet for at anlægge et snævert syn på evidens, bør Medicinrådet også i højere grad se på patienternes oplevede livskvalitet.
Udover at de to formænd af Medicinrådet får løn, er det kun professor i Sundhedsøkonomi, Dorte Gyrd-Hansen, der, som det eneste af de 14 almindelige medlemmer af Medicinrådet, får løn for sit arbejde.
Danske forskere håber, at de i et nyt studie, hvor tarmkræftpatienter følges via blodprøver, kan mere end fordoble andelen af patienter, som kan tilbydes helbredende behandling ved tilbagefald.
Kvinder med brystkræft har 23 procent højere risiko for at udvikle diabetes i de første fem år efter diagnosen. Det viser en ny dansk undersøgelse, som blev præsenteret på årsmødet i American Diabetes Association (ADA).
Dansk Selskab for Patientsikkerhed er i færd med at lægge sidste hånd på et stort analysearbejde, som identificerer diagnosefejl og giver bud på, hvordan sundhedsvæsnet fremover kan blive bedre til at stille den korrekte diagnose fra starten.
Patienter på Nordsjællands Hospital har ved en fejl i år fået for meget kemo. Hospitalet kan ikke afvise, at enkelte patienter har fået skader på grund af den forhøjede mængde, ligesom det heller ikke kan afvises, at fejl i analyse og dosering af kemoterapi kan have haft betydning i perioden op til dødsfaldet af en patient.
Mennesker under 40 år, der er diagnosticeret med type 2-diabetes, er mere tilbøjelige til at få eller dø af hjerte-kar-sygdom end dem af samme alder uden diabetes - dette gælder især yngre kvinder.
Et spørgeskema og en særlig pårørendesamtale klæder pårørende bedre på til at hjælpe et kræftramt familiemedlem. Det viser en ny undersøgelse blandt pårørende på Herlev Hospital.
Nye og mere strikse retningslinjer for behandling af patienter på Klinik for Blodsygdomme på Rigshospitalet har udviklet sig til en debat mellem afdelingen på denne ene side og Dansk Myelomatose Forening på den anden side.
Fører screening for brystkræft til, at færre kvinder dør af sygdommen? Det vil en gruppe forskere, med klinisk professor Elsebeth Lynge fra Nykøbing Falster Sygehus og Københavns Universitet i spidsen, nu undersøge.
Natarbejde kan være årsag til kræft i bryst, prostata samt tyk- og endetarm. Det fastslår 27 eksperter fra 16 lande. Især mange nattevagter i træk ser ud til at øge risikoen for senere i livet at udvikle kræft.
De jurister, der træffer afgørelser inden for Styrelsen for Patientsikkerheds mest følsomme område, individsager - som det var tilfældet i for eksempel Svendborgsagen - er så belastede, at de har svært ved at passe deres arbejde.
