Scleroseklinikken på Glostrup Hospital har behandlet MS-patienter med Mavenclad (cladribin) i et år, og behandlingen skåner både patienter og klinikken, fortæller leder af klinikken Alex Heick.
Mindre plastikspild, færre ture til apoteket og genanvendelighed i op til et halvt år er blandt fordelene ved den nye respimat, som Boehringer Ingelheim sendte i handlen først i marts.
Del hospitalsafdelingernes budgetter op, så drift går på ét budget og medicin på ét andet, foreslår professor Per Soelberg Sørensen, der mener, at man dermed vil få afklaret, om sundhedspersonalets opfattelse af et stigende pres på ressourcerne er reel eller ej.
Efteruddannelse på lungeområdet er blandt de ting, som de praktiserende læger skal igennem, efter en anseelig gruppe patienter med KOL er flyttet fra ambulatorierne og ud i almen praksis.
Endnu engang er sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, på banen med et initiativ, som vil få mange læger til at rykke sig i håret af frustration. Hun og Dansk Folkeparti har nemlig nu sikret, at informationcenter for alternativ kræftbehandling (ICAK) overlever. Et center, som læger tidligere har kritiseret.
I et stort studie med næsten en halv million mennesker har Apple dokumenteret, at man med et Apple Watch på armen kan se, om ens puls slår regelmæssigt eller ej, og at resultatet kan signalere behov for yderligere overvågning, for at finde ud af om der bagved ligger et alvorligt problem med hjerterytmen.
Medlem af Medicinrådet, Hanne Rolighed Christensen, efterlyser besindighed hos patientforeninger, der ønsker nye lægemidler godkendt i Medicinrådet. Hun anerkender patientforeningernes vigtige rolle, men mener samtidig, at det kan give en ulige fordeling af ressourcerne, at nogle foreninger har mere styrke end andre.
Formanden for Dansk Myelomatose Forening Søren Dybdahl glæder sig over, at sagen om Revlimid (lenalidomid) som vedligeholdelsesbehandling skal vurderes igen.
MR-kontrolscanninger medfører ikke at man bliver bedre i stand til at guide behandlingen af leddegigtpatienter. Det viser et netop afsluttet forskningsprojekt, IMAGINE-RA-studiet, som har involveret flere reumatologiske afdelinger.
Voksne mennesker, der tidligere har haft kræft, har markant højere risiko for en bred vifte af somatiske sygdomme, der kræver hospitalsindlæggelse, viser ny, dansk befolkningsbaseret undersøgelse.
Får en patient taget en vævsprøve fra en kræftknude, vil lægen være i stand til at aflæse de specifikke genetiske data for den enkelte patient og dermed få et overblik over sygdommens udvikling.
Hvis ikke der sikres et massivt koordineret fokus og investeres væsentlige ressourcer i datamonitorering af kommunernes sundhedsydelser, vil det tage mange år, inden nogen har overblik over de samlede kommunale sundhedsydelser og den kvalitet, som patienter modtager i det kommunale sundhedsvæsen.
Forskere fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme har sammen med et hold nordiske kollegaer fået 3.4 mio. kroner til de næste tre år at forske i mulighederne for personlig behandling af patienter med leddegigt.
Det ser ud til, at flere og flere mennesker får myelomatose i de nordiske lande. I Danmark er der siden 2005, hvor man begyndte at lave årsrapporter på området, over en 10-årig periode blevet diagnosticeret cirka 50 flere patienter om året.
Ny viden udfordrer den hidtidige behandlingsstrategi på scleroseområdet, og vi må acceptere en vis grad af overbehandling, hvis flest mulige skal undgå progression af sygdommen, mener Finn Sellebjerg, der er professor ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet.
Danske forskere vil i et nyt forskningsprojekt, CAN-ART, forsøge at komme nærmere et svar på, om medicinsk cannabis kan give visse gigtpatienter færre smerter.
Forskere fra Københavns Universitet har fundet en særlig cellemekanisme, der beskytter mod udviklingen af skader på DNA. Opdagelsen kan bidrage til eksisterende og fremtidige behandlinger af kræft.
De første godt 250 patienter på Rigshospitalet har nu fået kortlagt hele deres arvemasse ved hjælp af en ny gensekventeringsmaskine til brug for analyser af alle detaljer i vores genom, de så kaldte helgenomanalyser, som skal føre til mere præcise diagnoser.
