Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

ONKOLOGISK TIDSSKRIFT

Udvikling af målrettede kræftbehandlinger kræver netværk

Kræft er i stigende grad blevet små, sjældne sygdomme med hver deres genetiske mutation og dertil hørende målrettede lægemiddel. Den kendsgerning står højt på dagsordenen for leder af Fase 1-enheden på Rigshospitalet overlæge Morten Mau-Sørensen.

Professor: Scleroselæger skal spille med på cannabisforsøgsordningen

Det er pudsigt at skulle behandle med noget, der er dårligere beskrevet, end det, der allerede er på markedet, men når der både er en vis dokumentation og et stort ønske om det, skal scleroselægerne også gå med på Sundhedsministeriets cannabisforsøgsordning, siger professor Finn Sellebjerg.

Mange tumormarkørtest er unødvendige

Det store antal tumormarkørtest, der bliver bestilt i primær- og sekundærsektoren, er ikke nødvendige. Testene ender nemlig kun med en kræftdiagnose hos to procent af patienterne.

ONKOLOGISK TIDSSKRIFT

Immunterapi tredobler overlevelsen for lungekræftpatienter

Tre gange så lang progressionsfri overlevelse og en ikke øget risiko for alvorlige bivirkninger. Sådan lød den opmuntrende besked for patienter med lokalt avanceret, resekterbar fase III ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) på den europæiske kræftkongres ESMO 2017 i Madrid lørdag.

Tarmkræft er immunterapiens sorte får

Mens det går strygende for immunterapi mod modermærkekræft og lungekræft, og hovedhalskræftområdet er godt på vej, findes der endnu ikke gode data for immunterapi mod tarmkræft.

SUNDHEDSPOLITISK TIDSSKRIFT

Liselotte Højgaard: Nedlæg regionerne og lav bestyrelser

Klinikchef på Rigshospitalet Liselotte Højgaard leverer i ny debatbog en sønderlemmende kritik af problemerne i landets sundhedssystem. ”Min grænse er nået. Jeg føler mig etisk forpligtet til at råbe op”, siger hun. I bogen kommer hun frem med konkrete bud på, hvordan et nyt sundhedssystem kan skrues sammen.

Professor: Genreparation er nyskabende og kontroversielt

Nyheden i august om at amerikanske forskere havde repareret et muteret gen i et menneskefoster, vakte både beundring og bekymring over hele verden, især fordi ændringen vil nedarves. Claus Yding Andersen, professor i human reproduktiv biologi, er begejstret, men råder dog til, at man fokuserer på horisontal nedarvning, der ikke bringer den genetiske forandring videre til næste generation.