Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Behandlingen er af høj kvalitet på hjertecentre

Risikoen for at dø inden for 30 dage efter en bypassoperation eller en hjerteklapoperation er fortsat lille, og der er kke sket større ændringer i dødeligheden inden for de seneste tre år, viser en ny årsberetning om landets 14 hjertecentre.

SUNDHEDSPOLITISK TIDSSKRIFT

Apotekerformand: Forsøgsordning med medicinsk cannabis vil intet vise

Den kommende forsøgsordning med medicinsk cannabis, der træder i kraft fra januar med tilslutning fra alle Folketingets partier undtaget De Konservative, er for uambitiøs. Når forsøgsordningen udløber i 2021, er ingen blevet spor klogere på, om det virker. Det mener Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening.

SUNDHEDSPOLITISK TIDSSKRIFT

Meget af børns medicin er ikke testet til børn

Helt op til 50 pct. af den medicin, der i dag bruges til børn, er voksenmedicin, som ikke er testet og godkendt til børn. ”Det kan have alvorlige konsekvenser," siger overlæge Helle Holst, der ønsker at etablere et særligt center med ekspertise i medicin til børn, som skal forske i virkninger og bivirkninger af de lægemidler, der benyttes til dagligt på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Nye PCSK9-resultater glæder endokrinologer

Data fra et nyt studie om en type hjertemedicin kaldet PCSK9-hæmmere, som hjælper til at reducere kolesterol-tallet, skaber glæde blandt endokrinologer, der behandler diabetespatienter.

HÆMATOLOGISK TIDSSKRIFT

Patienters intelligens og disciplin kan afgøre behandlingen

“Det er ikke uddannelsesniveau, men intelligens og disciplin, der kan være afgørende,” siger overlæge i hæmatologi ved Sygehus Lillebælt i Vejle, professor Torben Plesner, efter at en ny dansk undersøgelse har vist store forskelle i overlevelsen mellem højtuddannede og kortuddannede leukæmipatienter. Selv indretter han i høj grad indholdet og formen af sine konsultationer efter, hvilken patient han sidder overfor.

Unge ufaglærte sendes i hospitalspraktik

Dansk Sygeplejeråd kritiserer rejser med ’hospitalspraktik’ for ufaglærte unge danskere i afrikanske lande. Der er ikke styr på hverken etik eller læring, mener næstformand Dorte Steenberg.

Lungeselskabs nye vejledning skiller sig ud fra internationale standarder

Når Dansk Lungemedicinsk Selskab sidst på året udkommer med deres opdaterede retningslinjer til behandling af patienter med KOL, kommer det videnskabelige selskab med et nyt bud på behandlingstilgangen, der ikke fuldstændigt læner sig op af de etablerede internationale GOLD-vejledninger.

MEDICINSK TIDSSKRIFT

Astmasymptomer hos normalvægtige kan mindskes ved motion og diæt

Det er ikke udelukkende svært overvægtige astmapatienter, der kan forbedre deres livsbetingelser gennem kost og motion. Ny dansk forskning viser, at normalt- og lidt overvægtige astmasyge også kan optimere deres livskvalitet samt reducere astmasymptomerne ved at fokuserer på at ændre kost- og motionsvaner.

SUNDHEDSPOLITISK TIDSSKRIFT

Kræftpatienter tænker sundhed bredt

Kræftpatienter spiser ikke kun gulerødder og spelt, men går også op i at nyde livet med en romkugle eller et glas rødvin. Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, som er baseret på fokusgruppeinterviews med 11 kræftramte mænd og kvinder, der har været i et rehabiliteringsforløb på Center for Kræft og Sundhed København.