Statsministeren har varslet en ny demensplan i 2026. To demenseksperter giver deres bud på hvad en plan bør indeholde hvis det skal være muligt at løse udfordringerne på demensområdet.Tidlig opsporing, professionelle demensklinikker og mere forskning står på neurologernes ønskeliste.
Læger, der kaldes endoskopører og undersøger mave og tarm med et lille kamera, arbejder i timevis hver dag for at nå tidsfristerne i kræftpakkerne. Nu begynder arbejdet at sætte tydelige spor i deres egne kroppe. Samtidig bliver næsten alle undersøgelser, der ikke handler om kræft, udskudt.
Ny danskledet forskning udfordrer antagelsen om, at thymuskirtlen kun spiller en rolle i barndommen. For første gang dokumenteres det, at thymus har afgørende betydning for, om patienter med uhelbredelig kræft får gavn af immunterapi.
Det går den forkerte vej for LGBT+-personers rettigheder og trivsel, mener initiativtager til ny DSAM-interessegruppe, Daniel Staal Nyboe, der også er næstformand hos FYAM. Han vil med gruppen både lave forskning og oplysningsarbejde på området. Det skal rette op på den skævhed og sproglige fremmedgørelse, som kan få nogle praktiserende lægers møder med LGBT+-personer til at kikse.
Kvinder er mere modtagelige for de skadelige effekter af rygning i relation til kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) end mænd. Det slår et nyt dansk studie fast og afmonterer dermed den årelange tvivl. Fundene bør få indflydelse på udredningen og behandlingen af KOL, siger studiets førsteforfatter Yunus Çolak.
Glaukom går ofte forud for centralveneokklusion (CVO). Det viser et nyt og ganske bemærkelsesværdigt studie, der etablerer en ny forståelse af CVO som en gradvist indsættende sygdom, og som antyder, at højt centralvenetryk kan fremkalde glaukomatøs nervevævsbeskadigelse, vurderer forskerne bag.
En fejlagtig fremstilling af utilsigtede hændelser (UTH) i TV 2-serien ´Dag & nat´ har fået Dansk Selskab for Patientsikkerhed til at rette henvendelse til seernes redaktør på TV 2 med henblik på at få bragt en berigtigelse. Organisationen advarer om, at serien giver et forkert billede af et helt centralt patientsikkerhedsværktøj og risikerer at skabe frygt for at rapportere fejl i sundhedsvæsenet.
Selv om julen står for døren, var der småt med pakker at dele ud af, da Medicinrådet mødtes 17. december. Tværtimod blev det en dag med mange nej’er og kun ganske få ja’er, da rådet tog stilling til en række nye lægemidler – fra Alzheimers sygdom og KOL til kræft og sjældne blodsygdomme. Fælles for flere af afgørelserne er, at Medicinrådet vurderer, at effekten er for lille eller for usikker i forhold til prisen.
Den hidtidige næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Maria Krüger, er ny konstitueret formand, og hun stiller op til formandsposten, når der bliver valg, siger hun.
Gennem flere toppræsentationer så vi tegn på, hvad der kan blive fremtidens brystkræftbehandling inden for både tidlig og fremskreden brystkræft. Hvis flere af resultaterne holder stik over tid, kan de blive praksisændrende, lød det fra danske onkologer.
Der er fra offentlig side investeret massivt i den digitale løsning Dermloop, som skal mindske presset på hudlæger og patologer og spare sundhedsvæsenet for millioner af kroner. Men lægefaglige organisationer og speciallæger kritiserer beslutningsprocessen og beregningerne bag investeringen. Det kommer til at fremstå sjusket og useriøst, siger Nina Løth Mårtensson, patolog på Rigshospitalet.
Alternerende cytarabin-holdig kombinationskemoterapi er i dag forbeholdt yngre mantle celle lymfom (MCL)-patienter, men data fra fase III-studiet TRIANGLE indikerer, at den mere intensive induktionsterapi også bør være en behandlingsmulighed i første linje for ældre patienter i god almen tilstand. Det er vigtigt, at vi sikrer, at den ældre MCL-population ikke går glip af de nyeste fremskridt, siger professor Martin Hutchings.
Medicinrådet har afvist det nye lægemiddel Leqembi (lecanemab) mod tidlig demens. Prisen er for høj og effekten for lille, lyder det fra rådet. Jeg er ærgerlig på mine patienters vegne, som lige nu ikke har andre behandlingsmuligheder, siger overlæge Kristian Steen Frederiksen.
Ozempic (semaglutid) har været ved at slå bunden ud af regionernes pengekasser. Nu viser en ny samfundsøkonomisk analyse, at det kan spare sundhedsvæsenet penge, hvis patienter med kronisk nyresygdom og type 2-diabetes behandles med semaglutid.
DCCG (Danish Colorectal Cancer Group) arbejder på nye retningslinjer, som skal reducere antallet af patienter, der udredes for tarmkræft med en kikkertundersøgelse. Formålet er dels at lette presset på hospitalerne, dels at skåne patienter for unødvendige undersøgelser.
Flere danskere end tidligere får hjerteflimmer, og behandlingen er blevet markant bedre. Alligevel lever nogle patienter fortsat flere år kortere end andre efter diagnosen. En ny stor dansk registerundersøgelse viser, at social ulighed i overlevelse efter hjerteflimmer stort set er uændret gennem de seneste 20 år.
Bolette Friderichsen stopper som formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) ved udgangen af 2025. Maria Krüger, som i dag er næstformand, konstitueres som formand frem til førstkommende repræsentantskabsmøde i marts.
EU har efter lange og til tider hårde forhandlinger besluttet, hvordan fremtidens regler for medicin skal se ud i Europa. Torsdag morgen landede den aftale, som kaldes den største reform på området i mere end 20 år, og den kommer, mens Danmark stadig har EU-formandskabet. For patienter betyder aftalen kort fortalt hurtigere adgang til medicin. For industrien betyder den, at rammerne for at udvikle nye lægemidler ikke bliver forringet så meget som frygtet.
Danske kvinder med lav indkomst, kort uddannelse eller uden arbejde får oftere udskrevet opioider i forbindelse med brystkræft og oplever oftere skader relateret hertil.
