Et nyt nationalt projekt skal styrke tidlig opsporing af diabetes og hjerte-kar-sygdom. Projektet handler især om at nå mennesker i risikogrupper, og her er øget brug af data nødvendigt. Men sundhedspersonalet har også meget at lære om kommunikation med patienter med andre værdier og normer, mener professor Jens Søndergaard, som står i spidsen for projektet.
Maria Krüger er trådt ud af Medicinrådet for at kunne koncentrere sig fuldt ud om formandskabet i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). ”Det er en prioritering af tid og opgaver, som følger naturligt af formandsrollen,” oplyser den konstituerede formand, der går til valg den 14. marts.
Alle kræftpatienter bør have en ernæringsscreening og modtage individuel ernæringsstøtte, mener et stort flertal af yngre onkologer. På Aalborg Universitetshospital har de gode erfaringer med en systematisk ernæringsindsats.
Det danske sundhedsvæsen er ikke gearet til at implementere de nye avancerede terapier (ATMP’er). Nu samles førende forskere, klinikere og regulatoriske eksperter i en ny Clinical Academic Group (CAG) for at nedbryde de barrierer, der i dag gør vejen fra forskning til klinikken alt for lang.
Efter et slagtilfælde har mange patienter svært ved at genvinde fodfæstet i hverdagen, og en betydelig andel udvikler depression, viser studier. Derfor ønsker Hjernesagen en udvidet rehabiliteringsperiode med større fokus på patienternes mentale tilstand og bindende retningslinjer frem for anbefalinger.
Når akutte hjertepatienter udskrives til opfølgning og rehabilitering på deres lokale sygehus eller i kommunen risikerer man at tabe de mindre ressourcestærke patienter, siger kardiologisk sygeplejerske Pernille Palm.
Den voldsomme vækst i hudkræft er større end ventet, indikerer ny årsrapport for Hudkræftdatabasen. Hvis ikke der bliver sat ind og uddannet endnu flere dermatologer, vil sundhedsvæsenet snart ikke kunne følge med, advarer Hudkræftdatabasens formand Henrik Sølvsten.
Efter måneder med uro, sammenbrudte forhandlinger og advarsler om økonomiske stopklodser er regioner og praktiserende læger nu blevet enige om en etårig aftale for 2026, hvor der ikke fastsættes en samlet øvre økonomisk ramme. Aftalen betyder, at der i det kommende år ikke på forhånd lægges et samlet loft over aktiviteten i almen praksis, når flere nye læger træder ind i systemet.
Strømmen i operationsstuen må ikke gå. Respiratorer, overvågningsskærme og it-systemer skal fortsætte med at fungere, også hvis strømmen forsvinder, eller hvis tele- og it-nettet bryder sammen. Netop det scenarie ligger til grund for en ny faglig vejledning fra Sundhedsstyrelsen, som stiller skærpede og mere præcise krav til, hvor længe danske sygehuse skal kunne holde driften i gang under alvorlige kriser.
Der blev lovet kolossale besparelser og markant færre hudbiopsier, da regionerne investerede millioner i det digitale værktøj Dermloop. Rigshospitalets patologer fik stillet i udsigt, at de allerede i 2025 ville se et markant fald i antallet af hudbiopsier. Men nu viser nye tal fra hospitalet, at effekten stort set er udeblevet.
På få år er der blevet udarbejdet flere retningslinjer og vejledninger, der skal guide psykiatere i arbejdet med at diagnosticere og behandle patienter med ADHD. Det er et skridt fremad, men udfordringen bliver at få dem implementeret, siger overlæge Simon Hjerrild.
Medicinrådets nye habilitetsregler giver større klarhed og gør det lettere for forskningsaktive onkologer at deltage i rådets arbejde. Men samtidig fastholder reglerne begrænsninger, som ifølge Dansk Selskab for Klinisk Onkologi gør det svært for fagudvalgsmedlemmer at holde sig fagligt opdateret.
Forskere fra Dansk Børneastmacenter på Herlev og Gentofte Hospital har undersøgt kendte genetiske varianter for astma og fundet, at varianterne har effekt på tværs af de fænotyper, der normalt skelnes imellem. Det tyder på, at den vanlige fænotype-diagnostik ikke fanger specifikke mekanismer særlig godt hos børn.
En ny dansk meta-analyse på dyrestudier peger på, at GLP-1 receptor agonister (GLP-1 RA’er) kan reducere vævsskade og forbedre funktionsevne efter et stroke. Danske forskere er håbefulde og nu i gang med det første store studie, hvor GLP-1 RA’en Ozempic (semaglutid) testes på mennesker i den akutte fase af stroke-behandlingen.
Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.
I visse tilfælde er nefrotisk proteinuri ikke tegn på progressiv nyresygdom, som kræver behandling. Det indikerer et nyt case-studie, der ligger i forlængelse af voksende evidens på området.
Der var hele fire behandlinger til mantlecellelymfom (MCL) på dagsordenen ved seneste Medicinrådsmøde. To fik ja og to fik nej. Udfaldet vil ændre behandlingssituationen, og sikre et gevaldigt løft for især de yngre, transplantationsegnede patienter, siger overlæge Hans Bentzen. Efter de nye anbefalinger ligner den danske behandlingssituation i langt højere grad den praksis, der anbefales i de europæiske guidelines.
Kronisk sygdom fylder i stadigt flere danskeres liv, men behandlingen har længe været præget af forskelle, huller og manglende sammenhæng. Hvor kræftpatienter i årevis har haft faste forløb og klare tidsfrister, har mennesker med kronisk sygdom ofte måttet navigere på egen hånd. Med en ny generisk model og nye patientrettigheder lægges der nu faste rammer for kronikerpakkerne.
Når diagnosen alkoholrelateret leversygdom (ALD) stilles, er to ud af tre patienter så syge, at de har udviklet skrumpelever. Resultatet er en femårsoverlevelse, som ligger langt under den, man ser ved flere kræftsygdomme. Professor Maja Thiele opfordrer til en større indsats for at opspore og forebygge leverskader tidligere.
