De seneste årtier er der sket markante fremskridt inden for behandlingen af ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft, der især rammer yngre personer, som ikke tidligere har røget. Udviklingen er så markant, at det, ifølge lungeonkolog Edyta Maria Urbanska, ikke er utænkeligt, at kræftformen fremadrettet vil blive betegnet som en kronisk sygdom.
Det er irrationelt, at Medicinrådet skal bruge tid og ressourcer på at gennemgå nøjagtig de samme effekt- og sikkerhedsdata fra kliniske studier som det europæiske lægemiddelagentur EMA allerede har evalueret, mener flere danske onkologer. De så helst, at Medicinrådet blev nedlagt og erstattet af et tværeuropæisk forhandlingsorgan.
De danske sundhedsmyndigheder giver nu adgang til T-celleterapi mod modermærkekræft, selvom behandlingen ikke er godkendt. T-celleterapi har i kliniske forsøgt gjort hidtil uhelbredeligt syge patienter kræftfrie, men forskerne kæmper med at få den akademisk udviklede behandling godkendt i et system, der er bygget op om medicinalindustrien.
Sammenlignet med baggrundsbefolkningen har brystkræftoverlevere en større risiko for at udvikle hæmatologisk kræft. Det gælder i særlig grad akut myeloid leukæmi (AML), og her kan forekomsten formentlig relateres til de brystkræftbehandlinger, kvinderne tidligere har fået.
Danske privathospitaler har lov til at tilbyde selvbetalt kræftbehandling, som ikke er anbefalet af Medicinrådet, skriver Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm i et svar til Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO).
Privathospitalet Aros har i løbet af 20 år givet kræftbehandling inden for en række kræftformer, men kun få patienter har benyttet sig af muligheden, fortæller klinikchef Carsten Rytter. For Birgit, der har lungekræft, har muligheden betydet forskellen mellem liv og død.
På Odense Universitetshospital (OUH) har den onkologiske og den hæmatologiske afdeling intensiveret og udvidet tilbuddet om lægemiddelforsøg til kræftpatienter. Det betyder, at flere danskere med fremskreden kræft kan få eksperimentel behandling tættere på deres bopæl i Region Syddanmark.
Medicinrådet anbefaler det omdiskuterede og tidligere afviste lægemiddel Enhertu (Trastuzumab deruxtecan, T-DXd) som behandling af HER2-positiv metastatisk brystkræft i anden og efterfølgende linjer for patienter i god almen tilstand, hvilket er mange af dem.
Tre ud af fire oplever ikke livsforringelse efter operation med stomi, og det er en rigtig god nyhed. Hos den sidste fjerdedel fungerer stomien dog ofte dårligt, og en stor del af patienterne er uvidende om mulighederne for hjælp og støtte.
Danske kvinder har i den seneste tid antændt en debat, der ligger latent i sundhedsvæsenet. Kvinderne, der har HER 2-positiv metastatisk brystkræft, køber sig til behandling med præparatet Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) på privathospitalet AROS.
Kurativt behandlede kræftpatienter lever formentlig ikke længere med den danske kalenderbaserede opfølgning fremfor en patienttilrettelagt opfølgning. Til gengæld sluger den danske model enorme ressourcer på hospitalerne, som kan bruges langt bedre, siger professor Christoffer Johansen.
Der skal øget fokus på vægttab som en del af kræftbehandlingen, mener dansk professor. Hun er initiativtager til et netværk, som skal gøre sundhedsprofessionelle bedre til at hjælpe overvægtige kræftramte.
EU-Kommissionen går mod nationale fagselskaber og anbefaler screening for prostatakræft hos mænd i alderen 50 til 70 år. Danske urologer frygter for konsekvenserne. Det ser ud til at handle mere om politik end videnskab, vurderer de.
Der ligger en multidisciplinær indsats bag den nye kardio-onkologiske guideline, som blev publiceret ved den europæiske hjerte-kongres (ESC 2022) i Barcelona. Detaljeringsgraden i og ambitionen med dokumentet er høj.
Danske forskere kan nu dokumentere, at T-celleterapi med tumorinfiltrerende lymfocytter fører til komplet tumorsvind hos hver femte modermærkekræftpatient, som ikke har haft gavn af PD-1-hæmmere. Behandlingen fordobler progressionsfri overlevelse (PFS) sammenlignet med standardbehandlingen Yervoy (ipilimumab).
Sandsynligheden for, at en patient opereret for lavrisiko-brystkræft udvikler arvæv og hårdhed i brystet efter stråleterapi, stiger i takt med, at en større del af brystet bestråles med højeste dosis, viser en ny analyse.
Professor i urologi, Michael Borre, afviser patientforeningen PROPA´s kritik af Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for borgere, der møder op til almen praksis med vandladningsproblemer.
Antallet af danskere, der lever med kræft, vil eksplodere i de kommende år, i takt med at incidensen stiger og dødeligheden falder. Det viser fremskrivninger, som professor Anders Green har udarbejdet til Onkologisk Tidsskrift. Det stigende antal kræftpatienter vil lægge yderligere pres på et i forvejen presset sundhedsvæsen.
Der er ikke dokumentation for at bruge lavdosis CT til personer med vage symptomer, der i sjældne tilfælde skyldes lungekræft. Det konkluderer Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, som fik til opgave at lave en medicinsk teknologivurdering (MTV) på området.
I USA har lungekræftscreening været en realitet i flere år, og i en række europæiske lande pågår der aktuelt pilotstudier, som skal bane vej for nationale screeningsprogrammer. Vi kommer til at halte bag ud i Danmark, hvis ikke vi følger trop, lyder bekymringen fra speciallæge i lungemedicin Zaigham Saghir.
Patienterne opnår en meget markant risikoreduktion, og det vil Medicinrådet forhåbentlig ikke sidde overhørigt, siger onkologen Jens Benn Sørensen efter at midlet Tecentriq er blevet anbefalet i Europa som adjuverende behandling af nogle tilfælde af lungekræft.
Et internationalt forskerhold har sammenlignet data fra de europæiske tarmkræftscreeningsprogrammer. Danmark klarer sig godt, men der er plads til forbedring, mener professor Mef Nilbert.
Samtlige patienter med genstridig knoglemarvskræft, som blev behandlet med den eksperimentelle CAR T-celleterapi ARI0002h reagerede positivt på behandlingen.
Hvis Medicinrådets sekretariat kun præsenterer egne beregninger af lægemidlers værdi for rådets medlemmer, kan det skævvride billedet af det enkelte lægemiddel, mener repræsentanter fra lægemiddelindustrien.
I perioden 2017-2018 fik læge Jesper Mehlsen over 3,5 millioner kroner fra statens SATS-pulje til at undersøge, om der er særlige bivirkninger til den kræftforebyggende HPV-vaccine, men han har fortsat ikke afleveret endelige resultater, som var en betingelse for støtten.
Når året rinder ud, er der ikke flere penge til at drive Aarhus Universitetshospitals Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne, og der er ingen planer for, hvordan klinikken skal finansieres fremover. Regionen risikerer at miste sin førerposition inden for håndtering af senfølger efter kræft, advarer klinikkens leder Peter Christensen.
En anden kulturel baggrund og manglende tradition for åbenhed om alvorlig sygdom gør, at man som dansk kræftlæge skal træde varsomt i mødet med ukrainske patienter, fortæller ledende overlæge Stefan Starup Jeppesen ved Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.
Flere får lungekræft i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Det skyldes, at en større andel af befolkningen ryger, vurderer Kræftens Bekæmpelse, som glæder sig over, at der er kommet nyt liv i den politiske debat om rygeforebyggelse.
Sent tilbagefald af brystkræft har bedre prognose end tidligt. Den største forskel ses i de loko-regionale tilbagefald. Det kalder på nye værktøjer, mener Rikke Nørgaard Pedersen, der er førsteforfatter på et studie af tilbagefald hos 3.500 brystkræftpatienter.
Opdivo (nivolumab) i kombination med Yervoy (ipilimumab) anbefales af Medicinrådet som førstelinjebehandling af ikke-resektabel lungehindekræft, men kun til en mindre gruppe af patienter.
I flere store forsøg med kræftmedicin er overlevelsesgevinsten større i Asien end i resten af verden. Overlæge og medlem af Medicinrådets fagudvalg vedrørende leverkræft, Ole Larsen, mener ikke, at man på baggrund af asiatiske data bør anbefale medicin til danske kræftpatienter.
En kombination af kemoterapi og maksimal androgen blokade - dvs. kastrationsbehandling (ADT) plus en moderne androgenreceptor-hæmmer – står til at blive ny standard mod nydiagnosticeret metastatisk og hormonfølsom prostatakræft, vurderer overlæge Andreas Røder.
Drømmen om personlig onkologi er en drøm om effektive behandlinger til alle patienter og særligt dem, der står uden muligheder, når standardbehandlingen fejler. Men hvor langt er drømmen egentlig fra virkelighed?
På få år er prisen på analyse af genomet styrtdykket, og faldet fortsætter. Dermed er området inde i en transition - fra exom sekventering til kortlægning af hele genomet. To eksperter analyserer udviklingen.
Medicinrådet anbefaler nu Lynparza (olaparib) til en mindre gruppe mænd med BRCA-muteret, kastrationsresistent metastatisk prostatakræft. Det er en lille men glædelig sejr for den personlige medicin i Danmark, mener danske forskere.
Postmenopausale patienter med hormonfølsom brystkræft i et tidligt stadie har øget risiko for tilbagefald, hvis de er i behandling med hydrofile statiner. Og især hvis de derudover også er i behandling med denosumab.
Luftforurening øger risikoen for at udvikle leverkræft. Det fastslår en europæisk forskningsgruppe, som også barsler med resultater vedrørende risikoen for en række andre kræftformer, der ikke tidligere er koblet så stærkt sammen med luftforurening.
