En simpel blodprøve kan vise risiko for tilbagefald for patienter med fremskreden blærekræft samt behandlingseffekt af kemoterapi - og således give mulighed for at skræddersy behandling af blærekræft i forhold til den enkelte patient.
Palliativ behandling bør styrkes, både som fagområde og i kræftbehandlingen, så palliation ikke kun findes i den sidste fase af kræftpatienters liv, mener professor Niels Kroman fra Kræftens Bekæmpelse.
"Medicinrådets hidtidige argument holder ikke længere vand," mener Peter Meldgaard efter at en undersøgelse viser at visse lungekræftpatienter, som fik Keytruda i kombination med Alimta og platinbaseret kemoterapi i første linje, havde en signifikant lavere risiko for sygdomsforværring eller død.
Klinisk professor, Morten Ladekarl, ser store fremtidsmuligheder i personlig medicin, men advarer om risiko for skævhed i tilgængelighed af molekylær cancerdiagnostik.
Niveauet af T-celler og NK-celler kan bruges til at sige noget om, hvordan det vil gå patienter med æggestokkræft. Sådan lyder konklusionen i et dansk studie, som blev præsenteret på en poster på ASCO 2019 lørdag.
Overlevelsen ved initial behandling med PD1-hæmmeren Keytruda (pembrolizumab) er sammenlignelig med kemoterapi, når det handler om overlevelsen for patienter med PD-L1-positiv HER2-negativ avanceret mavekræft eller gastroøsofageal (GEJ) kræft.
En undersøgelse af mere end 19.000 mennesker har påvist, at kvinder med obstruktiv søvnapnø (OSA) er mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret med kræft end mænd, der lider af tilstanden.
Kvinder, der i et forsøg fulgte en fedtfattig diæt med et dagligt indtag af frugt, grønt og korn, havde 21 procent lavere risiko for at dø på grund af brystkræft end kvinder, som fortsatte deres normale, mere fedtrige, kost.
Studier med de såkaldte parp-hæmmere viser så lovende resultater, at overlæge Mansoor Mirza, Rigshospitalet på det seneste er blevet bekræftet i tidligere spådomme om, at æggestokkræft kan blive en kronisk sygdom. Senest har han og andre onkologer kunnet registrere patienter uden tilbagefald på helt op til seks år.
Der er stærkt brug for fokus på æggestokkræft i Danmark, hvor behandlingen er bagud, mener formanden for patientforeningen KIU (Kræft I Underlivet), Birthe Lemley.
Cirka 1.000 lungekræftpatienter om året kommer til at blive afskåret fra en behandling, som kunne give dem længere tid at leve i. Danske lungekræftlæger klager nu over afgørelsen.
Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) har modtaget en bevilling på 10 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelse til at etablere et Kræftens Bekæmpelses Nationalt Forskningscenter for Lungekræft under forskningsledelse af professor dr.med. Ole Hilberg fra Syddansk Universitet og Vejle Sygehus.
De personlige relationer er alfa og omega i det multidisciplinære samarbejde. Det er en af de konklusioner, som ledende onkolog på Sjællands Universitetshospital Mads Nordahl Svendsen tog med sig hjem fra Onkologisk Tidsskrifts debatmøde om MDT-samarbejdet omkring lungekræft, som han var ordstyrer på den 29. april.
Er det på tide at udfase røntgenbillede som diagnostisk hjælpemiddel, når der er mistanke om lungekræft? Det spørgsmål stiller fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse professor Frede Olesen i et oplæg på et debatarrangement om det multidisciplinære samarbejde omkring lungekræft på Vejle Sygehus den 29. april.
Patienter med tarmkræft har de samme konsistente ændringer i deres tarmbakterier på tværs af kontinenter, kulturer og kost. Det viser et nyt, internationalt studie, der har haft deltagelse af forskere fra Københavns Universitet.
Et nyt forskningsprojekt vil udvikle en række unikke teknologier, som tidligt kan diagnosticere bugspytkirtelkræft. Målet er at øge overlevelseschancen fra otte til 50 procent.
Selvom ny dansk forskning viser, at kvinder over 64 år har højere risiko for at dø af livmoderhalskræft end hidtil antaget, ønsker Kræftens Bekæmpelse mere evidens for at anbefale, at man udvider screeningsprogrammet for livmoderhalskræft til kvinder over 64 år.
Grunden til, at Region Hovedstaden har valgt at købe to MR-stråleapparater er, at den nye teknologi vil være relevant for så mange kræftpatienter, at der er brug for to apparater.
Når man skal forstå udvikling og vedligeholdelse af senfølger efter kræft og kræftbehandling, skal man være opmærksom på, at kun de færreste kræftpatienter oplever et enkelt symptom. Senfølger har nemlig en tendens til at optræde i klynger af to eller flere samtidige symptomer, påpeger professor ved Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Bobby Zachariae.
Del hospitalsafdelingernes budgetter op, så drift går på ét budget og medicin på ét andet, foreslår professor Per Soelberg Sørensen, der mener, at man dermed vil få afklaret, om sundhedspersonalets opfattelse af et stigende pres på ressourcerne er reel eller ej.
Endnu engang er sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, på banen med et initiativ, som vil få mange læger til at rykke sig i håret af frustration. Hun og Dansk Folkeparti har nemlig nu sikret, at informationcenter for alternativ kræftbehandling (ICAK) overlever. Et center, som læger tidligere har kritiseret.
Voksne mennesker, der tidligere har haft kræft, har markant højere risiko for en bred vifte af somatiske sygdomme, der kræver hospitalsindlæggelse, viser ny, dansk befolkningsbaseret undersøgelse.
Får en patient taget en vævsprøve fra en kræftknude, vil lægen være i stand til at aflæse de specifikke genetiske data for den enkelte patient og dermed få et overblik over sygdommens udvikling.
Forskere fra Københavns Universitet har fundet en særlig cellemekanisme, der beskytter mod udviklingen af skader på DNA. Opdagelsen kan bidrage til eksisterende og fremtidige behandlinger af kræft.
Hvis sundhedssystemet ønsker at se og rumme den hele patient, kræver det ifølge Henrik Højgaard Rasmussen, at ernæring tager et gevaldigt ryk op på prioriteringslisten.
Udviklingen af skræddersyet medicin til den enkelte patient eller lille gruppe af patienter er hundedyr. Og de omkostninger vil få stor betydning for patienter fremover, mener Tove Holm-Larsen, ph.d. i sundhedsøkonomi.
Landets øvrige regioner er på vej til at gøre som Region Midtjylland og indstille den systematiske off label-brug af immunterapien Avastin til patienter med aggressiv hjernetumor.
PSA-screening kan reducere antallet af mænd, der dør som følge af prostatakræft, med omkring 30 procent. Det viser svensk forskning baseret på data fra 20.000 mænd, der er blevet fulgt i over to årtier.
”Det er helt i strid med alle tanker om et ordentligt velfærdssamfund, at man siger nej til en behandling, som kan give patienterne to års ekstra levetid,” siger medlem af Medicinrådet, Leif Vestergaard Pedersen, om rådets afvisning af Revlimid som vedligeholdelsesbehandling af myelomatose.
Kun en enkelt patient med bugspytkirtelkræft accepterede at vente længere end 14 dage for at få behandling på sit primære sygehus frem for at blive tilbudt behandling i en anden region. Det viser regionernes opgørelse for december 2018. Dermed fortsætter den positive udvikling på området.
Regeringens udspil til en ny sundhedsreform og herunder planen om at nedlægge regionerne, som vi kender dem nu, får ikke formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Lars Henrik Jensen til at ryste i bukserne.
Kræft er stadig det sygdomsområde, hvor der blev godkendt flest nye lægemidler. I alt modtog 23 nye kræftlægemidler en positiv vurdering af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, i 2018, ud af samlet set 84 positive vurderinger.
Travlhed er en kæp i hjulet for det multidisciplinære samarbejde omkring lungekræft. Det mener overlæge Malene Fischer fra Klinik for Klinisk fysiologi, nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center, Rigshospitalet, og King’s College i London.
For to år siden opdagde forskere fra Basel, at diabeteslægemidlet metformin kombineret med blodtryksmidlet syrosingopin hæmmer tumorvækst og nu viser det sig, at lægemiddel-kombinationen slår kræftcellerne ihjel ved at slukke for deres energiforsyning.
Flere lever med kræft, viser tal for 2017. I alt 323.649 personer, heraf 145.540 mænd og 179.109 kvinder, der er diagnosticeret med en eller flere kræftsygdomme, og som er blevet anmeldt til Cancerregisteret i tidligere år, var i live per 31. december 2017.
Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse tyder på, at der er en højere dødelighed blandt kræftpatienter, som bruger de syrehæmmende midler, protonpumpehæmmere (PPI).
