Alle enkeltansøgninger om CAR-T-behandling af lymfekræft er blevet vurderet meget grundigt, og de endelige afgørelser er afstemt med Rigshospitalets direktion, så der er ikke grund til at kritisere lægemiddelkomitéen i Region Hovedstadens håndtering af sagerne.
CAR-T-celleterapi har vist imponerende responsrater hos patienter med tilbagefald efter diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL), og i landene omkring os har DLBCL-patienter fået adgang til disse behandlinger. Herhjemme har Medicinrådet afvist de cellulære terapier på stribe, og det betyder i praksis, at patienter mister livet. Det er en meget trist situation, lyder det fra flere fremstående lymfom-læger.
Patienter med lymfekræft bliver slidt op af 20 år gamle behandlinger, der ødelægger kroppen og efterlader dem med dårlig livskvalitet og opgivet af systemet, siger Rita Christensen fra patientforeningen LYLE.
Måling af cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) er et effektivt værktøj til at forbedre risikostratificering og guide behandlingsbeslutninger for patienter med højrisiko storcellet B-cellelymfom (LBCL), viser fase II-studiet NLG-LBG-06. Patienter med ctDNA-værdier under en vis grænse kan formentlig klare sig med en mindre intensiv behandling.
Martin Hutchings, overlæge og leder af den hæmatologiske Fase I-enhed på Rigshospitalet er begejstret for den amerikanske lægemiddelmyndigheds godkendelse af det bispecifikke antistof epcoritamab til behandling af patienter med storcellet B- celle lymfom.
Patienter med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) har øget risiko for at få lymfekræft, og risikoen har været stigende i udvalgte patientgrupper de senere år. Ny forskning peger på, at risikoen både kan være relateret til sygdommen og til den medicinske behandling af IBD.
Det er en skæv måde at stille tingene op, og sammenligningen har ikke hold i virkeligheden. Sådan lyder Dansk Myelomatose Forenings dom over Medicinrådets afvisning af Darzalex (daratumumab) i kombination med Revlimid (lenalidomid) og dexamethason (DaraLenDex).
Sekventielle vurderinger af målbar restsygdom (MRD) giver en bedre prognostisk værdi end en enkelt MRD-vurdering ved vedligeholdelsesterapien Nilaro (ixazomib) blandt patienter med myelomatose og kan dermed give et fingerpeg om behandlingens varighed.
På det seneste rådsmøde afslog Medicinrådet at anbefale Darzalex (daratumumab) i kombination med Revlimid (lenalidomid) og dexamethason (DaraLenDex) som første behandlingsvalg til den store patientgruppe med nydiagnosticeret myelomatose, der ikke er egnede til højdosis kemoterapi med stamcellestøtte.
Den orale monoterapi Iptacopan viser i et nyt studie lovende takter som ny behandling af den sjældne hæmatologiske sygdom paroksystisk nokturn hæmoglobinuri (PNH) sammenlignet med standardbehandlingen i dag.
De seneste år er der sket store fremskridt inden for behandling af børn med akut myeloid leukæmi (AML), men der er stadig rum til forbedring – især for de børn, der får tilbagefald efter den primære behandling. Tre danske studier udforsker nye strategier, der kan hæve overlevelsesraten yderligere.
Glofitamab fører til komplet respons hos mere end hver tredje patient med relaps eller refraktær diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL), og hos en stor andel af de svært syge patienter er responset varigt.
Lars Kjeldsen er stoppet som ledende overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme efter 14 år i ledelsen. Han vil dog fortsat være tilknyttet afdelingen som overlæge.
Dansk Myelomatose Forening er uenig i Medicinrådets beslutning om at afvise ibrugtagning af CD38-antistoffet Sarclisa (isatuximab) i kombination med Kyprolis (carfilzomib) og dexamethason (IsaCarDex) til behandling af patienter med myelomatose, som tidligere har modtaget mindst én behandling.
Medicinrådets syvende princip bliver ikke omsat til praksis inden for behandlingen af aggressiv lymfekræft. En række behandlinger med behandlingsformen CAR-T er blevet afvist i de regionale lægemiddelskomiteer, selvom et enigt panel af landsdækkende lymfomlæger har indstillet patienterne til den avancerede behandling.
Sidste år begyndte et nyt in human-forsøg med en ny modificeret udgave af blockbuster-præparatet Darzalex (daratumumab) på Vejle Sygehus. De foreløbige resultater viser, at midlet er veltolereret ved dosisopskalering til behandling af recidiv myelomatose, og det giver grund til optimisme.
Det går langsomt med implementeringen af CAR-T- cellebehandling til lymfekræft og lignende sygdomme i Danmark. Udlandet rykker, i Danmark står vi i stampe, selvom flere hæmatologiske klinikker er klar til at sætte den banebrydende behandling i gang.
Sundhedsstyrelsen har opdateret pakkeforløbet for myelomatose med enkelte ændringer, der adskiller sig fra det tidligere pakkeforløb fra 2016. Der er nemlig nu et større fokus på rehabilitering, palliation og senfølger, så pakkeforløbet nu har fokus på hele patientforløbet både før, under og efter behandling.
Efter to hæmatologiske patientforeninger har kritiseret fusionen af Herlev-Gentofte og Rigshospitalets afdelinger for blodsygdomme beklager ledende overlæge på den nye afdeling forløbet og udfordringer, der er opstået undervejs.
Cirka 16 procent af alle danske kræftdiagnoser stilles først efter en akut indlæggelse, og over halvdelen af disse patienter er døde et år efter diagnosetidspunktet.
Medicinrådet har flere gange afvist lægemidler til behandling af refraktært B-cellelymfom og det bekymrer formand for Dansk Lymfomgruppe og overlæge på Hæmatologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Judit Meszaros Jørgensen.
Rigshospitalet ligger helt i top i overlevelsen efter allogene knoglemarvstransplantationer sammenlignet med 416 andre europæiske transplantationscentre.
Mange patienter med akut myeloid leukæmi (AML) har i et dansk setup vist sig at kunne få kemo via pumpe i eget hjem med rygdækning fra antibiotika og sygeplejersker. Det øger patientens livskvalitet og mindsker presset på hospitalerne.
Ifølge Dansk Myelomatose Databases seneste årsrapport medfører nye effektive behandlinger, at langt flere overlever i lang tid. Ifølge professor Torben Plesner er den reelle effekt endda væsentlig større, end tallene viser.
Sund kost og motion kan øge effektiviteten af kemoterapi ved den mest almindelige kræftform hos børn, B-celle akut lymfatisk leukæmi (B-ALL). Det viser en amerikansk pilotundersøgelse.
Ledende overlæge på Rigshospitalets hæmatologiske afdeling Lars Kjeldsen advarer om, at hospitalerne mangler klassificerede laboratorier til at kunne håndtere genterapiprodukter.
Det er ikke kun i den aktive fase, at patienter med myelomatose døjer med mange smerter. Knap to ud af tre patienter i den stabile fase har moderate eller svære smerter, mens 80 procent oplever, at deres smerter vanskeliggør de daglige gøremål, viser et nyt dansk studie.
Rigshospitalet har åbnet en ny forsøgsprotokol, hvor danske patienter med relaps af lenalidomid-refraktær myelomatose for første gang nogensinde kan få mulighed for at blive behandlet med CAR-T-celleterapi. Den første patient er blevet inkluderet.
Mange patienter med myelomatose er plaget af rygsmerter grundet sygdommens angreb på knoglevævet. Et nyt nationalt, tværfagligt projekt skal afklare, om det kan lindre patienternes rygsmerter at få sprøjtet knoglecement ind i de ødelagte hvirvler.
En vis andel af børn, som udvikler maligne myeloide sygdomme, har medfødte genetiske prædispositioner. Ny og mere detaljeret viden om forandringerne i det konstitutionelle genom kan være med til at forbedre behandlingen og prognosen for de syge børn.
Bispecifikke antistoffer er en ny generation af immunterapi, der fortsætter med at demonstrere hidtil usete responsrater i indolent og aggressiv lymfekræft, og overlæge Martin Hutchings fra Rigshospitalet tøver ikke med at kalde behandlingsprincippet for et paradigmeskifte.
Behandlingen af myelomatose er på vej væk fra intensive kemoregimer. I dag er det den næste generation af immunterapier, der trækker de største overskrifter også på ASH. Bispecifikke antistoffer, CAR-T-celleterapi og antistof-toxinkonjugater er nøgleordene nu.
Hæmatologiske patienter er særligt sårbare over for covid-19-smitte. Det viser et dansk studie, der som et af de første i verden har undersøgt, hvordan covid-19-infektion påvirker patienter med maligne og non-maligne hæmatologiske sygdomme.
Genterapi kommer efter alt at dømme til at udgøre en hjørnesten i fremtidens behandling af hæmofili. En række firmaer arbejder på at få den endelige dataindsamling i hus. Især genterapier til hæmofili B er langt i udviklingen.
Medicinrådets valg om ikke at anbefale Darzalex (daratumumab) i kombination med bortezomib, melphalan og prednisolon (Dar MPV) kommer bag på og ærgrer professor Niels Abildgaard. Behandlingen kunne have været en gamechanger i behandlingen af knoglemarvskræft, mener han.
Som den første hospitalsafdeling i landet har Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital stillet anonymiserede genomiske data til rådighed for et stort internationalt forskningsnetværk. Datadelingen skal bidrage til at udvikle og optimere den personlige medicinske kræftbehandling.
I teorien har de hæmatologiske centre på Rigshospitalet og i Aarhus mulighed for at give CAR-T-celleterapi i tredje linje til patienter med diffust storcellet B-cellelymfom, men i praksis er sagen en anden.
En ny behandling til myelomatosepatienter, hvor behandlingsmulighederne ellers er udtømt, får positiv vurdering af EMA. Behandlingsprincippet kan blive et gennembrud i behandlingen af myelomatose, siger professor ved OUH Niels Abildgaard.
En sammenlægning af de hæmatologiske afdelinger ved Rigshospitalet og Herlev Hospital skal overvejes grundigt. Uroen efter en sammenlægning risikerer at skabe endnu mere trafik af myelomatosepatienter fra hovedstaden til hospitalerne i Regions Syd, advarer Dansk Myelomatose Forening.