Patientuddannelse skaber ro og øget livskvalitet hos patienter med atrieflimren, ligesom erfaringen viser færre akutte indlæggelser. Alligevel får kun hver femte nydiagnosticeret patient med atrieflimren i Danmark undervisning. Det kan få uoverskuelige konsekvenser, mener ledende overlæge Dorthe Svenstrup fra Hospitalsenhed Midt, hvor man har prioriteret patientuddannelse højt siden 2012.
Vægttabsmedicinen Wegovy (semaglutid) er igen genstand for debat og granskning, efter Dansk Selskab for Almen Medicin har rejst bekymring om en øget risiko for osteoporose ved behandlingen. Der mangler dog nuancer i debatten, som ofte er forvrænget og ærgerlig, mener ekspert i overvægt Christoffer Clemmensen. Ifølge osteoporose-forsker kan der ikke påvises en direkte negativ effekt på nuværende tidspunkt.
En ny behandlingsvejledning fra Medicinrådet peger på CD38-baserede firestofregimer som førstevalg til størstedelen af ikke-transplantationsegnede patienter med myelomatose. Det vækker stor glæde blandt lægerne - men behandlingerne risikerer fortsat ikke at komme ud til patienterne.
Folketingets 7. princip skal sikre danske patienter mulighed for individuel behandling med lægemidler, som Medicinrådet har afvist til standardbrug. Men aktindsigt fra de fem regioner viser, at ingen patienter har fået adgang til kræftlægemidlet Elahere siden Medicinrådets afvisning i december 2025.
Fra januar 2027 får patienter med udvalgte kroniske sygdomme nye pakkeforløb hos egen læge som led i sundhedsreformen. DSAM frygter, at flere sygdomspakker kan skabe usammenhængende behandling.
Lidt over 10 procent af de danske patienter med multipel sclerose (MS) har ikke tilknytning til en scleroseklinik, viser en ny årsrapport fra Det Danske Scleroseregister. Der er samtidig betydelige regionale forskelle i, hvor mange patienter, som er tilknyttet en MS-klinik.
Den voldsomme vækst i hudkræft er større end ventet, indikerer ny årsrapport for Hudkræftdatabasen. Hvis ikke der bliver sat ind og uddannet endnu flere dermatologer, vil sundhedsvæsenet snart ikke kunne følge med, advarer Hudkræftdatabasens formand Henrik Sølvsten.
Et nyt studie evaluerer erfaringerne med et landsdækkende projekt, der tilbyder gratis online-psykologbehandling af depression, angst og fobier. Online-behandlingen virker på lettere psykiatriske diagnoser, men det er ikke for alle, siger psykolog Esben Kjems Jensen.
En registerbaseret undersøgelse viser, at forekomsten af diabetisk retinopati (DR) er markant lavere blandt grønlandske patienter med diabetes sammenlignet med danske patienter. Resultaterne lægger op til yderligere genetisk forskning inden for DR, mener danske forskere bag studiet.
Forskere tester nu brugen af sundhedsbusser og AI som redskab til at opspore sårbare borgere med risiko for stroke. Det er nemlig især de borgere, som ikke kommer rettidigt frem til lægen.
Gang på gang ender lovende ny medicin mod seglcellesygdom med at fejle i fase III. Typisk vurderes medicinen på, hvor effektiv den er til at mindske smerte, og her er der fortsat ganske få lægemidler, der har vist en signifikant forbedring. Vi har brug for mere robuste endemål i de kliniske studier – ellers risikerer vi, at patienterne går glip af nye effektive behandlinger, siger overlæge Andreas Glenthøj.
Patienter med BRAF V600E-muteret metastatisk kolorektalkræft opnår længere samlet overlevelse og længere tid uden sygdomsforværring med encorafenib, cetuximab og FOLFIRI-baseret kemoterapi. Det kommer til at betyde meget for en patientgruppe, som historisk har haft meget dårlig prognose, mener professor og overlæge Per Pfeiffer.
Kan man genkende tegn på søvnapnø ud fra almindelige fundusfotos og OCT-skanninger? Danske forskere er ved at undersøge hypotesen i det største studie af sin art i samarbejde med et britisk øjenhospital.
MR-kontrolscanninger medfører ikke at man bliver bedre i stand til at guide behandlingen af leddegigtpatienter. Det viser et netop afsluttet forskningsprojekt, IMAGINE-RA-studiet, som har involveret flere reumatologiske afdelinger.
Den tidligere leder på MS-området, Merete Stubkjær Christensen, er tilbage som praktiserende læge, og oplevelsen har chokeret hende. På trods af sit gode netværk i det faglige sclerose-miljø, kan hun ikke trænge igennem med henvisninger om udredning og hjælpemidler til MS-patienter. Vi må se i øjnene, at vi allerede er ved at skabe et A-hold og et B-hold på sundhedsområdet, siger hun.
Det er ikke givet, at insulin fremover bliver den foretrukne behandling af type 1-diabetes. Aktuelt afprøves flere cellebaserede immunterapeutiske strateger, som sigter imod at modvirke det autoimmune respons, der forårsager sygdommen. Det er virkelig interessant, at forskningen nu for alvor er begyndt at have fokus på at udskyde – eller helt forhindre – klinisk sygdom, siger professor Flemming Pociot, der er meget optimistisk.
På få år er der blevet udarbejdet flere retningslinjer og vejledninger, der skal guide psykiatere i arbejdet med at diagnosticere og behandle patienter med ADHD. Det er et skridt fremad, men udfordringen bliver at få dem implementeret, siger overlæge Simon Hjerrild.
Der blev lovet kolossale besparelser og markant færre hudbiopsier, da regionerne investerede millioner i det digitale værktøj Dermloop. Rigshospitalets patologer fik stillet i udsigt, at de allerede i 2025 ville se et markant fald i antallet af hudbiopsier. Men nu viser nye tal fra hospitalet, at effekten stort set er udeblevet.
En engangsinfusion med in vivo CRISPR/Cas9-genterapi (CTX310) målrettet proteinet Angiopoietin-like protein 3 (ANGPTL3) viser reduktion af LDL-kolesterol på knap 50 procent samt en reduktion i triglycerider på 55 procent.
De patienter med storcellet B-cellelymfom (LBCL), der ikke helbredes på den nuværende førstelinjestandard, lader til at have god effekt af CAR-T-celleterapi upfront. Det bekræfter endnu et studie. Men vi er udfordrede af, at den prædiktive værdi af PET-CT er begrænset, og at det derfor er svært at identificere de patienter, som vil have gavn af den intensiverede behandlingsstrategi, siger professor Thomas Stauffer Larsen.
GLP-1-lægemidler har på få år ændret behandlingen af type 2-diabetes og svær overvægt. Nu dukker samme lægemiddelgruppe op i kræftforskningen. Flere nye studier peger på, at GLP-1-receptoragonister kan være forbundet med bedre overlevelse, lavere risiko for tilbagefald og færre metastaser hos patienter med kræft. Brystkræft går igen i flere af analyserne, men data er fortsat observationelle.
Verdens hidtil største genetiske undersøgelse af fibromyalgi har fundet områder i arvemassen, hvor bestemte genetiske variationer er forbundet med en øget risiko for at udvikle sygdommen. Fundene peger samtidig på, at fibromyalgi har et tydeligt biologisk element, og at sygdommen i høj grad hænger sammen med hjernen og nervesystemets behandling af smerte.
Forskere fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme har sammen med et hold nordiske kollegaer fået 3.4 mio. kroner til de næste tre år at forske i mulighederne for personlig behandling af patienter med leddegigt.
En større forståelse af koblingen mellem immunforsvaret og kognitive problemer kan åbne for nye behandlingsmuligheder, siger professor Michael Eriksen Benros. Et nyt review viser, at over 30 procent af MS-patienter har kognitive problemer.
Et nyt studie ønsker at gøre læger klogere på, hvornår de skal være opmærksomme på risiko for øjensygdomme hos patienter med type 2-diabetes eller overvægt i behandling med GLP-1-recepertorantagonister (GLP-1-RA) som Ozempic, Rybelsus (semaglutid) og Wegovy (højdosis semaglutid). Forskningen igangsættes på et tidspunkt, hvor der pågår en række erstatningssager omhandlende netop øjensygdom relateret til de hyppigt anvendte lægemidler.
Anvendelse af tvang ser ud til at øge risikoen for efterfølgende af begå selvmord, viser et svensk studie. Danske forskere ser samme tendens herhjemme og vil have styrket selvmordsforebyggelse.
Der er fra offentlig side investeret massivt i den digitale løsning Dermloop, som skal mindske presset på hudlæger og patologer og spare sundhedsvæsenet for millioner af kroner. Men lægefaglige organisationer og speciallæger kritiserer beslutningsprocessen og beregningerne bag investeringen. Det kommer til at fremstå sjusket og useriøst, siger Nina Løth Mårtensson, patolog på Rigshospitalet.
Når akutte hjertepatienter udskrives til opfølgning og rehabilitering på deres lokale sygehus eller i kommunen risikerer man at tabe de mindre ressourcestærke patienter, siger kardiologisk sygeplejerske Pernille Palm.
Tidens store fokus på at styrke det nære sundhedsvæsen risikerer at trække opmærksomhed og ressourcer væk fra landets højt specialiserede afdelinger, siger flere bekymrede leukæmi-læger. Vi er allerede pressede på tid og ressourcer, og hvis der bliver tyndet mere ud i fagligheden på afdelingerne, kommer det til at gå ud over behandlingskvaliteten, lyder det.
Kvinder, der har været i overgangsalderen, og som får østrogenfølsom brystkræft, ser ud til at have større risiko for, at sygdommen vender tilbage, hvis de har overvægt eller svær overvægt.
Ventetider på akutte EEG-undersøgelser for patienter med langvarige epileptiske anfald er forbundet med ringe prognose og død, viser et nyt studie. Især et weekend-beredskab til EEG i hele landet har et potentiale til at kunne nedsætte dødeligheden, siger professor Christoph Beier.
Selvom Sundhedsstyrelsens retningslinjer for ikke-operativ behandling viser positive resultater, bliver alt for mange gigtpatienter stadig henvist til knæoperationer. Træning, patientuddannelse og vægttab vil kunne gøre en stor del af arbejdet, viser ny forskning.
Mennesker med sclerose oplever store forringelser i deres behandling efter ændringer i den vederlagsfri fysioterapi. For at afhjælpe konsekvenserne lancerer Scleroseforeningen en treårig træningsindsats med en akutindsats fra 2025. Indsatsen er muliggjort med støtte fra fonde.
RAS-hæmmere, GLP 1-RA, SGLT2-hæmmere og aldosteron-hæmmere som finerenon ser ud til at ramme forskellige fysiologiske og nyrebeskyttende mekanismer og kan i kombination opnå optimal effekt, siger professor Peter Rossing.
Medicinrådet åbner nu for en ny type behandling til voksne med svær depression, som ikke har haft gavn af anden medicin. Behandlingen består af esketamin, en næsespray udviklet til patienter, der har prøvet flere behandlinger uden at få det bedre. Anbefalingen kommer efter fem års faglig uenighed, debat og to tidligere afslag.
Den globale stigning i onykomykose (neglesvamp) kan også have ramt Danmark. Et nyt studie finder flere tilfælde af neglesvamp blandt danske børn end forventet, og overlæge Ditte Marie Saunte opfordrer dermatologer og almenpraktiserende læger til at være opmærksomme på infektioner af neglesvamp, så den kan behandles i tide, før infektionen smitter og breder sig.
Flere danskere end tidligere får hjerteflimmer, og behandlingen er blevet markant bedre. Alligevel lever nogle patienter fortsat flere år kortere end andre efter diagnosen. En ny stor dansk registerundersøgelse viser, at social ulighed i overlevelse efter hjerteflimmer stort set er uændret gennem de seneste 20 år.
Der var hele fire behandlinger til mantlecellelymfom (MCL) på dagsordenen ved seneste Medicinrådsmøde. To fik ja og to fik nej. Udfaldet vil ændre behandlingssituationen, og sikre et gevaldigt løft for især de yngre, transplantationsegnede patienter, siger overlæge Hans Bentzen. Efter de nye anbefalinger ligner den danske behandlingssituation i langt højere grad den praksis, der anbefales i de europæiske guidelines.
Mænd i Danmark har 52 procent højere risiko end kvinder for at få kræftformer, som kan ramme begge køn. Samtidig har mænd 10 procent højere risiko for at dø af kræften, når diagnosen først er stillet, viser et nyt, stort dansk registerstudie.
Danskere med inflammatorisk tarmsygdom (IBD) får markant mindre steroid end patienter i Sverige og USA, og kun et fåtal behandles i strid med retningslinjerne. Dog er der plads til forbedring af behandlingen af ældre patienter, mener professor Johan Burisch.
