Førende neurologer ved landets største scleroseklinikker giver forsøgsordningen med medicinsk cannabis en chance og ser positivt på mulighederne i ordningen. Medicinsk cannabis er næppe til skade for patienterne, og så er der ikke grund til at nægte at udskrive det, mener professor ved Rigshospitalet Per Soelberg Sørensen.
Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.
Kvinder har en større risiko for at få diabetesrelaterede hjertekar komplikationer. Forskellene i risici skyldes hovedsageligt den højere risiko for hjerte-kar-død hos kvinder.
Psykiateren Poul Videbech kritiserer i ny bog medier og andre lægers kritik af medicinsk behandling for at have ført til unødige lidelser og selvmord blandt deprimerede, som på grund af mistro til medicinske præparater har undladt behandling.
Privathospitalet Aros har i løbet af 20 år givet kræftbehandling inden for en række kræftformer, men kun få patienter har benyttet sig af muligheden, fortæller klinikchef Carsten Rytter. For Birgit, der har lungekræft, har muligheden betydet forskellen mellem liv og død.
Praktiserende læge Bent Damgård fra Kolding er en af de læger, som trodser Dansk Selskab for Almen Medicins anbefaling om ikke at udskrive cannabis til patienter. Han har det seneste halve år udskrevet cannabis til 10 af sine patienter.
Ældre, diabetikere, unge misbrugere af lattergas, veganere og folk med autoimmune sygdomme er alle i fare for at udvikle B12-vitaminmangel, men symptomerne er ofte vage og ukarakteristiske og blodprøven, som måler B12-niveauet er usikker.
Patienter, som ville have gavn af en ny hjerteklap, men som enten er forsnævrede i årerne ved lysken eller som ikke kan tåle en åben operation i fuld bedøvelse, har hidtil ikke kunne få et tilbud om ny hjerteklap - men det kan de nu, fortæller overlæge på Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, Christian Juhl Terkelsen.
I 2014 satte sundhedsministeriet og regionerne sig et mål om at brugen af alle former for tvang i psykiatrien skulle være reduceret væsentligt i 2020. Det er langt fra sket, viser den nye rapport fra Sundhedsstyrelsen.
På Odense Universitetshospital (OUH) har den onkologiske og den hæmatologiske afdeling intensiveret og udvidet tilbuddet om lægemiddelforsøg til kræftpatienter. Det betyder, at flere danskere med fremskreden kræft kan få eksperimentel behandling tættere på deres bopæl i Region Syddanmark.
Diabeteslægemidlet Ozempic (semaglutid) kan komme til at spille en oplagt – men hidtil uudforsket rolle som behandlingssupplement ved våd AMD. Det mener Torben Lykke Sørensen, som er en af landets førende forskere og eksperter inden for netop våd AMD.
Lægemiddelstyrelsen har givet den første importtilladelse i forsøgsordningen med medicinsk cannabis til virksomheden CannGros, som i første omgang går på markedet med to forskellige typer cannabis-te.
Bekymring for for lavt blodsukker, hypoglykæmi, kan være en byrde for familiemedlemmerne – særligt fordi emnet er tabuiseret. Det viser en ny international undersøgelse med 4.300 familiemedlemmer til personer, der lever med diabetes.
Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme.
Hidtil er fysisk træning blevet betragtet som for farligt for mennesker med seglcelleanæmi (SCD), men en ny undersøgelse viser, at træning ved lav til moderat intensitet ikke kun er sikkert, men også gavnligt for SCD-patienter.
Trods den gode effekt af medicin mod ADHD, er det en kendsgerning, at en stor del af patienterne, afbryder behandlingen. Det gælder især de særligt udsatte.
Medicinrådet anbefaler det omdiskuterede og tidligere afviste lægemiddel Enhertu (Trastuzumab deruxtecan, T-DXd) som behandling af HER2-positiv metastatisk brystkræft i anden og efterfølgende linjer for patienter i god almen tilstand, hvilket er mange af dem.
En ny undervariant af mpox, klade Ib, har potentiale til at sprede sig globalt. Det konkluderer forskere fra forskningscenteret PandemiX på Roskilde Universitet i en ny videnskabelig artikel. De understreger, at tæt overvågning og vaccination af risikogrupper er afgørende for at forhindre omfattende smitte.
Et nyt monitoreringsredskab er på vej ud til brug på de danske MS-afdelinger. Redskabet er skabt ved en dansk validering af tre internationale test af kognitionsnedsættelse hos MS-patienter.
Copenhagen Economics har udarbejdet en rapport, der belyser de samfundsøkonomiske gevinster, hvis man tilbyder en flash glukosemåler (FGM.) til alle med type 1-diabetes.
På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.
LyLe (Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS) er udelukket fra arbejde i Medicinrådets fagudvalg, fordi foreningen ikke har en samarbejdsaftale med Kræftens Bekæmpelse. Det finder LyLe’s formand Rita O. Christensen dybt urimeligt.
Tre ud af fire oplever ikke livsforringelse efter operation med stomi, og det er en rigtig god nyhed. Hos den sidste fjerdedel fungerer stomien dog ofte dårligt, og en stor del af patienterne er uvidende om mulighederne for hjælp og støtte.
Real world data (RWD) og data fra kliniske studier skal ses som et supplement til hinanden og ikke som værende i direkte konkurrence, siger overlæge og ekspert i registerdata, Henrik Toft Sørensen. Tilsammen giver de forskellige typer af data værdifuld indsigt i et bestemt område, lyder det.
Der er stadig ikke fundet penge til at finansiere et tilskud til medicinsk cannabis i den nye forsøgsordning, men senere denne uge mødes Sundhedsministeren med sundhedsordførerne fra regeringen og DF for tale om mulighederne. DF er opsat på at finde pengene.
Regionerne har besluttet, at såkaldte flash glukosemålere kun skal tilbydes til dem, der har et meget dårligt reguleret blodsukker. Derved spares ca. 100 millioner kroner.
På Dansk Kardiologisk Selskabs efterårsmøde havde man en debat om alle med iskæmisk hjertesygdom burde behandles med PCSK9-hæmmre eller af samfundsøkonomiske årsager burde have statiner mellem professor og speciallæge i kardiologi ved Aalborg Universitet, Mogens Lytken Larsen og professor på Institut for Klinisk Medicin på Herlev Gentofte Hospital, Børge Nordestgaard.
Kræftrelateret kognitiv svækkelse (CRCI) er ikke begrænset til kemoterapi. Det konkluderer en gennemgang af litteratur på området, som er offentliggjort i årene 2012-2019.
Mennesker med psykiatriske lidelser bliver også fysisk syge –endda oftere og mere end befolkningen generelt. Alligevel halter behandlingen af deres fysiske tilstande gevaldigt, hvilket medvirker til disse patienters overdødelighed.
Danske kvinder har i den seneste tid antændt en debat, der ligger latent i sundhedsvæsenet. Kvinderne, der har HER 2-positiv metastatisk brystkræft, køber sig til behandling med præparatet Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) på privathospitalet AROS.
Ifølge Jørgen Skadborg, formand for de praktiserende læger, kan et nyt lovforslag føre til længere ventetider, mindre tid hos lægen og forringet lægedækning for mange borgere.
Imeglimin, et helt nyt lægemiddel, er i disse måneder på vej gennem de sidste afprøvninger inden det kan tages i brug af patienter med type 2-diabetes.
Hjertesvigt er en sygdom, der skal tages lige så alvorligt som kræft og KOL. Sådan bør rygmarvsindstillingen være hos alle danskere og ikke mindst deres læger. For som det er i dag, har patienter med hjertesvigt generelt en dårligere prognose end de burde og kunne have.
Hver femte patient med knoglemarvskræft (myelomatose) venter mere end et år på diagnosen og det understreger, at der er behov for en bedre indsats for at sikre tidlig diagnosticering af alvorlig sygdom, mener professor Niels Abildgaard fra Odense Universitetshospital.
Når psykisk syge dør 10-20 år før andre, skyldes det langt hen ad vejen de livsstilssygdomme, som ofte følger med den psykiske lidelse og behandlingen herfor. Det gælder ikke mindst overvægt, diabetes og hjertekarsygdomme.
