Et nyt dansk projekt med kunstig intelligens skal revolutionere overvågningen af indlagte patienter med særlig risiko, så antallet af komplikationer og dødsfald kan mindskes.
Spørg, lyt, skab tryghed og tillid - og se det unge menneske bag patienten. Det er det bedste afsæt for at skabe en god relation og dermed sikre det bedst mulige behandlingsforløb. Det er budskabet fra psykolog Rasmus Alenkær og børnelæge Kirsten Boisen.
Antibiotika og i mindre grad syrehæmmere kan øge risikoen for fedme hos børn, især hvis medicinen tages i lange perioder, - formentlig fordi den ændrer tarmmikrober, der er forbundet med vægtøgning.
Region Midtjylland har sat sig for at øge antallet af patienter i hjemmedialyse. Ud over at give patienterne en højere grad af indflydelse på egen sygdom og behandling, og dermed øget livskvalitet, vurderer regionen også at kunne opnå en besparelse på op imod 100.000 kroner om året per patient i hjemmedialyse.
”Det er helt ude i hampen, at partierne bag den nye satspuljeaftale lægger op til at vil fjerne den behandlingsansvarlige læge fra psykiatriske patienter. Der er intet fagligt grundlag for det. Kun læger er uddannet til at se krop og psyke i sammenhæng, derfor kan kun læger tage ansvaret for den samlede behandling,” siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
En række lægemidler, som har været på markedet i årevis til behandling af så forskellige lidelser som bevægelsesforstyrrelser, overvægt og forhøjet blodtryk vil inden for en overskuelig fremtid kunne tages i brug til behandling af epilepsi i epilepsiklinikker landet over.
Følgerne af genetisk disposition for overvægt og fedme kan mere end halveres, når børn vokser op i et miljø, hvor der lægges vægt på sund kost og motion.
Insulin kan muligvis være et middel til at behandle patienter med kronisk tarmbetændelse, antyder museforsøg fra Københavns Universitet og Roskilde Universitet..
Der er fra Sundhedsstyrelsens side lagt op til, at prostatakræft-patienter allerede et år efter operation skal gå til opfølgning hos egen læge. Men mange steder i landet – også på Rigshospitalet – er det endnu ikke ført ud i livet, bl.a. fordi lægerne har svært ved at se gevinsten for patienterne.
Kræftbehandlingen i dag handler især om at stille hurtige og præcise diagnoser og derefter komme i gang med en målrettet behandling. Men man glemmer at tage højde for personen bag sygdommen. Det enkelte menneskes livssituation spiller i høj grad ind på udfaldet af et kræft-forløb, fastslår Christoffer Johansen, som er professor på Rigshospitalet.
Behandling af lungepatienter var i fokus, da Det Etiske Råd i sidste uge på en stort anlagt konference helt usædvanligt beskæftigede sig med, hvordan der prioriteres i det danske sundhedsvæsen.
3D mammografi eller brysttomosyntese opdager over 30 procent flere kræftformer sammenlignet med traditionel mammografi - og samtidig er størstedelen af de påviste tumorer invasiv kræft.
Brugen af vanddrivende midler hos personer med type 2-diabetes medfører en alvorlig øget risiko for problemer i underekstremiteterne, som måske kan føre til benamputationer.
Hvis kommunerne mangler gode ideer til, hvordan de skal lykkes med at opfylde målet om en halvering af forbruget af antipsykotisk medicin til demente, kan de passende se til Skanderborg. Her har man landets laveste forbrug, ifølge en opgørelse fra 2016 fra Nationalt Videnscenter for Demens.
Kravene til renhed og kvalitet af produkterne i den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis er så høje, at leverandørerne har måttet oprette en særlig produktionslinje til Danmark. Blandt andet derfor er produkterne langt dyrere end i Canada, fortæller direktør hos producenten Stenocare.
De seneste år er der sket en rivende udvikling inden for biologiske lægemidler til behandling af kræft. EU ønsker nu at understøtte, at den viden får afsmittende effekt på de kroniske sygdomme. Og danske klinikere og forskere deltager aktivt.
Det er uacceptabelt, at Lægemiddelstyrelsen fralægger sig ansvaret for, hvordan lægerne skal håndtere de godt 215.000 patienter, der skal have revurderet deres fremtidige behandling for astma eller kol inden 19. november, mener lungelæge.
Et datasystem understøtter ikke den kommende ændring i tilskud til medicin mod astma og KOL. Det betyder store udfordinger for både patienter, praktiserende læger, speciallæger og apoteker.
Patienter med inflammatorisk tarmsygdom (IBD) har både en højere risiko for influenza og en højere risiko for at blive indlagt på grund af den smitsomme sygdom.
Bestyrelsen i Danske Lungelægers Organisation (DLO) er ikke tilfreds med måden, hvorpå Lægemiddelstyrelsen vil implementere tilskudsændringen af medicin mod astma og KOL. Derfor har de sendt en anke til Lægemiddelstyrelsen, der straks har besvaret organisationens klage.
Det er problematisk, at Lægemiddelstyrelsen ikke har en teknisk løsning, som kan understøtte tilskudsændringen for medicin mod astma og KOL, der bliver gennemført den 19. november. Det siger speciallæge, dr.med. og bestyrelsesmedlem i Danske Lungelægers Organisation, Holger Mosbech.
ERS: Det er en almindelig kendt sag at overvægtige mennesker har større risiko for at udvikle astma, men at udsagnet også passer den anden vej rundt er en nyhed.
Mens Danmark glødende diskuterer for og imod rå medicinsk cannabis indeholdende det euforiserende stof THC, får flere og flere patienter verden over adgang til den. Restriktioner og begrænsninger for anvendelse af cannabis som medicin falder sammen som korthuse.
Et naturligt produceret molekyle kaldet endocannabinoid kan være forklaringen på, at patienter føler, cannabis reducerer symptomerne på inflammatorisk tarmsygdom (IBD).
Epilepsibehandlingen har fokuseret for ensidigt på anfald, men for patienter med få eller ingen anfald kan bivirkninger ved den medicinske behandling være et lige så stort problem som anfaldene, mener professor Guido Rubboli, Epilepsihospitalet Filadelfia.
En ny afgørelse fra Patienterstatningen er en bombe under lægernes frie ordinationsret. "Afgørelsen viser, at Medicinrådets afgørelser reelt ikke er vejledende, men bindende og gør det umuligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling," siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen.
200.000 danskere lider af søvnapnø, og 80 procent af disse er overvægtige. Ifølge Dansk Søvnapnø Forening mangler der både fokus på lidelsen og hjælp til det vægttab, som er en af vejene ud af risikoen for livsstilssygdomme og dårlig livskvalitet.
Næsten hver tredje patient, der skal udredes til epilepsi, venter mindst to måneder på at komme i gang med udredningen. Ventetiden har store konsekvenser for patienterne, mener overlæge ved OUH, Christoph Beier.
I går fik familien Mejlvang Kofoed fra Holbæk at vide, at kun én af deres to drenge kan få lægemidlet Spinraza, fordi en formulering i anbefalingerne fra Medicinrådet skiller de to drenges behandlingsmuligheder ad.
Teknologisk fjernovervågning af hoved-halskræftpatienters symptomer efter strålebehandling resulterede i et amerikansk studie i færre alvorlige symptomer relateret til både sygdom og behandling end besøg hos lægen.
Trods arbejdet på den nationale database BIOIBD vil der vil gå år, før vi ved, hvor mange danske Crohns- og colitispatienter, der er i biologisk behandling.
