Manden er en vanskelig patient. Han møder ofte op alt for sent og passer ikke sin behandling. En anden stor udfordring ved mødet med den mandlige patient, især manden uden tætte relationer, er at få tid nok til den gode samtale. Det skal der handles aktivt på, mener formanden for Forum for Mænds Sundhed.
Østrigske forskere har måske fundet nøglen til at forstå, hvorfor nogle mennesker udvikler multipel sclerose (MS) efter at være smittet med Epstein-Barr Virus (EBV), mens langt de fleste andre ikke gør.
Kvinder med hormonfølsom (HR+) brystkræft og overvægt har en øget risiko for tilbagefald og død end kvinder med lavere BMI, viser ny dansk forskning. Måske en løsning er højere dosis af aromatasehæmmere, siger forskere bag undersøgelsen.
Med den rette dosis og langsom justering kan orismilast vise sig at være en ny behandlingsmulighed for HS. Det taler ind i en positiv udvikling med flere behandlingsmuligheder for en overset patientgruppe, lyder det fra overlæge og professor Gregor Jemec.
Lungeforeningen peger i en ny analyse på, at KOL har indtaget den kedelige førsteplads som den enkeltstående sygdom, flest danskere dør af. Men det er ifølge en KOL-specialist desværre ikke den store overraskelse, da der slet ikke gøres nok på området herhjemme.
Kombinationsbehandling med PKC-hæmmeren darovasertib og MET-hæmmeren Xalkori (crizotinib) giver høje responsrater og skrumper tumorer ved metastatisk malignt uvealt melanom (MUM) – modermærkekræft i øjet – som ellers har få behandlingsmuligheder.
Novo Nordisk hævder på baggrund af en ny analyse af data fra Sundhedsdatastyrelsen, at forbruget af GLP-1-receptoragonister (RA) er rationelt. Det modsatte siger Sundhedsstyrelsen, som vil have forbruget ned. Flere organisationer efterlyser dybere analyser og afklaring af, om forbruget overhovedet er problematisk.
I et høringssvar til Medicintilskudsnævnet advarer PLO om alvorlige konsekvenser ved at fjerne det generelt klausulerede tilskud til GLP-1-analoger. Ifølge formand Jørgen Skadborg vil det påføre lægerne en enorm arbejdsbyrde og patienterne en betydelig merudgift, som dybest set er unødvendig.
Colitis ulcerosa og Crohn’s sygdom er i høj grad multi-systemiske sygdomme, viser et nyt dansk studie, der er det første fænotype-studie af sammenhængen mellem IBD og en lang række sygdomme.
Flere studier på EURETINA 2023 viser, at den effekt, der er blevet demonstreret i de fase III-studier, som lå til grund for godkendelsen af anti-VEGF-behandlingen Vabysmo (faricimab), kan genfindes blandt virkelige patienter.
Efter et dødsfald i den nære familie har den unge statistiker Anders Bo Bojesen udviklet en algoritme, som scanner danske sundhedsregistre og finder personer, der med cirka 10 procents sikkerhed udvikler bugspytkirtelkræft inden for et år. Det har stort potentiale, vurderer læger.
Tidligere lymfekræftpatienter, som har modtaget højdosis kemoterapi og stamcelletransplantation, har dobbelt så høj risiko for at udvikle visse kræftsygdomme senere i livet sammenlignet med baggrundsbefolkningen, viser et dansk studie.
Hjernen og nervesystemet har stor betydning for oplevelsen af kløe, og måske kan placebo hjælpe patienter med kløe på vej. Det kom frem ved et oplæg på EADV onsdag, som klinisk lektor og overlæge ved Klinik for Allergi, Hud og Kønssygdomme på Gentofte Hospital Jesper Elberling lyttede med på.
Hvordan er samspillet mellem hjernen og kroppens hormoner i løbet af et døgn? Og er der en sammenhæng mellem ændrede døgnrytmer i hjernebarken og udvikling af depression? Det vil forskere på Københavns Universitet gerne have et svar på. Resultaterne af deres forskningsprojekt, som er lige om hjørnet, vil udfylde et hul i den eksisterende viden om cirkadiane rytmer.
Overdiagnostik har udviklet sig til en stor belastning i det danske sundhedsvæsen. Men selv om store dele af problemet begynder i almensektoren, rækker årsagerne ifølge eksperter langt ud over det enkelte konsultationsrum. En usund og uheldig sundhedskultur udgør en væsentlig del af problemet, mener de.
Efter en blodprop i hjertet er det vigtigt at få den årlige influenza-vaccine. Det viser dansk forskning, som netop har ført til ændrede retningslinjer for hjertepatienter i hele Europa. Nu er Steno Diabetes Center Aarhus som de første i verden i gang med at afprøve, om en influenza-vaccine også kan hjælpe børn med type 1-diabetes.
