Danske Regioner vildleder sundhedsminister Sophie Løhde (V). Det sker i en redegørelse om regionernes praksis i at bruge det 7. princip – en praksis, som Løhde tidligere har kaldt ”dybt problematisk”. Redegørelsen kan nemt indeholde flere fejl, vurderer patienter, politiker og jurist.
Der har længe været usikkerhed omkring den reelle udbredelse af atopisk eksem i Danmark. Nu har et nyt dansk studie forsøgt at afdække problemet med kunstig intelligens.
For tre år siden kom det frem, at Kræftens Bekæmpelse investerer i blandt andet McDonalds og Coca-Cola. Men først nu – tre år senere – har Danmarks største patientforening besluttet, at den ikke længere vil købe aktier i store fastfoodkæder og læskedrikke. Organisationen burde have ændret det for længe siden og uden pres fra medierne, mener Jens-Christian Holm.
Danske Regioner mener, at praksislæger med de mest raske patienter skal have flere patienter, og læger i udsatte områder færre – dette vil de bringe frem i de overenskomstforhandlinger med PLO, der begynder om få uger. Læger i storbyer må lære at afvise flere patienter, ifølge professorerne Jes Søgaard og Mickael Bech. “Jeg siger ikke, at det bliver let, men det er nødvendigt,” siger Jes Søgaard.
Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.
Der er flere og mere nærsynede børn i dag end for ti år siden, oplever praktiserende øjenlæge Claus Shah-Jørgensen. Han mener, udviklingen kalder på screeningstiltag, og opgaven ligger oplagt i primær sektor.
Et nej er ikke altid et endegyldigt nej. Oplysninger fra regionerne viser, at størstedelen af de sager om ikke-anbefalet medicin, som bliver revurderet efter, at de har fået afslag i den regionale lægemiddelkomité, ender med at få tilsagn.
Mange langtidsoverlevere efter kolorektalkræft oplever vedvarende fysiske og psykiske symptomer op til 10 år efter endt kræftbehandling, viser resultater fra knap 3.600 danskere præsenteret på DSKO’s årsmøde 2024.
Forandringer i blodprøveaktiviteten gør det tilsyneladende muligt at spore visse hæmatologiske sygdomme mere end fem år før, at patienterne får stillet diagnosen, viser nyt dansk studie. Det åbner et potentielt vindue for tidligere diagnostik, og kan måske på sigt anvendes som led i bedre prognosticering af en række sygdomme.
Scanninger af lænderyggen, dobbelte blodprøver og faste diabeteskontroller er blot nogle af de 15 områder, som Vælg Klogt allerede har peget på som overflødige i det danske sundhedsvæsen, og som derfor allerede er blevet fjernet på flere hospitaler og afdelinger landet over. Nu skal et nyt udvalg pege på yderligere mindst 10 områder.
De fleste er enige om, at der skal fundamentale forandringer til for at tackle de mange udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor. Og meget tyder på, at en af de forandringer vil blive, at flere kræftpatienter i kontrolforløb selv skal mestre deres forløb i eget hjem med mulighed for at kontakte læger eller sygeplejersker. Det kan der være store fordele i for patienterne, viser to nye projekter.
Patienter med svær KOL, der er tilknyttet et tværsektorielt, udgående lungeteam, har færre indlæggelser og er i højere grad i stand til at tage vare på deres sygdom og behandling af denne.
Danske forskere har identificeret tre risikofaktorer for udviklingen af svær hidrosadenitis suppurativa og er nu i gang med at udvikle en algoritme, der på et tidligt tidspunkt kan forudsige risikoen for udvikling af svær sygdom.
Frem for helt at lukke psykiatrien i Svendborg bliver den fra 1. maj fusioneret med voksenpsykiatrien i Odense. Det har et bredt flertal i Region Syddanmarks regionsråd besluttet 18. marts. Konsekvensen bliver, at især lægerne i Odense fremover kommer til at køre frem og tilbage mellem de to fynske byer.
SGLT-2-hæmmere ser ud til at halvere risikoen for vaskulær demens hos personer med både diabetes og atrieflimren. Behandlingen forebygger også andre former for demens.
Midaldrende mennesker kan mindske deres risiko for kræft ved at ændre livsstil. Det viser en stor europæisk undersøgelse med deltagelse af blandt andet Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.
I fremtiden kan det blive svært at skaffe donorer nok til behandlinger med fæcestransplantation. Nu viser forsøg med laboratoriedyrkede bakterier, at man måske kan gøre hospitalerne uafhængige af donorer.
