21 kvinder, som blev undersøgt af en bestemt læge på Regionshospitalet Viborg og blev frikendt for mistanke, har nu fået diagnosticeret brystkræft ved et sikkerhedstjek.
Tarmen er kroppens største hormonproducerende kirtel og har afgørende betydning for reguleringen af glukosestofskiftet. Derfor er det i tarmen, diabetesforsker Filip Krag Knop forsøger at gøre fysiologiske opdagelser og finde frem til nye behandlingsmetoder.
Størstedelen af de kræftlægemidler, der blev godkendt af EMA i perioden 2009-2013 kom på markedet uden bevis for, at de forbedrede overlevelse eller livskvalitet.
Landets regioner har besluttet at udbrede online psykologbehandling til patienter med angst og/eller let til moderat depression fra begyndelsen af 2018. Behandlingen rulles ud som et toårigt pilotprojekt.
Danske patienter med lymfekræft er som de første i verden begyndt behandling med en ny form for immunterapi, nemlig et bispecifikt antistof. Lægemidlet retter sig mod to typer af celler, dels de syge celler og dels T-cellerne, der har til opgave at dræbe uønskede celler.
Et team af forskere og medicinske eksperter ved Michigan State University i USA har opdaget et symptom, som, hvis man finder det, kan være et sikkert tegn på et forestående hjerteanfald.
Ledelsen på Hammel Neurocenter angiver som årsag til store bespalser, at de modtager færre patienter fra de to øvrige jyske regioner. To regionsrådsformænd tager skarpt afstand fra den påstand, og det fyger med tal om sengedage på det højt specialiserede center.
Tab af hjernevolumen (BVL) sker særligt i de tidlige sygdomsår, men selv om BVL over tid er et effektivt mål for sygdommens status og videre udvikling, betyder metodemæssige udfordringer, at NEDA-4 stadig kun har begrænset anvendelighed i klinisk praksis.
Læger på intensivafdelingen på Rigshospitalet går nu offentligt ud med deres bekymringer. Indførsel af Sundhedsplatformen har betydet, at afdelingen er banket mere end ti år tilbage mht. overblik og registrering.
Ny forskning tyder på, at der kan være behov for større årvågenhed i forhold til at beskytte åndedrætssystemet hos mennesker med kroniske inflammatoriske tilstande.
Et stigende antal meget syge patienter, der lider af tilbagevendende væske mellem lungehinderne eller væske i bughulen får ved et mindre operativt indgreb anlagt et permanent dræn på Aarhus Universitetshospital. Patienten kan på den måde blive dræneret for væsken derhjemme og undgår turene til hospitalet.
